
Makroner med chokolade- og blommeganache
Mmmm ... makroner. Vi er vilde med den franske klassiker her med chokoladeganache iklædt dejlige, danske blommer.
AfHer er nok til ca. 25 stk. samlede makroner. Chokoladeganachen skal du lave dagen i forvejen.
mandelmel 85 g
hvedemel 1 spsk.
kakaopulver 25 g
sukker 110 g
æggehvider 3 stk.
sukker 40 g
flormelis til at drysse med
Forvarm ovnen til 170?.
Sigt mandelmel, hvedemel, kakaopulver og de 110 g sukker sammen i en skål.
Pisk æggehviderne til bløde toppe, og tilsæt de 40 g sukker heri. Pisk nu æggehviderne stive. Bland forsigtigt, men hurtigt, melblandingen i æggehviderne.
Fyld dejen i en sprøjtepose med en almindelig rund tylle, og sprøjt 5 cm runde plader på bagepapir du skal have ca. 50 stk.
Sigt to gange med flormelis henover, og sæt dem straks i ovnen. Bag dem i 10-15 min.
Luk forsigtigt lidt damp ud indimellem. Makronerne skal være bløde indeni, når de er færdige.
Mørk chokoladeganache med blommer
blommemarmelade 150 g (se opskrift længere nede)
mørk chokolade 250 g
piskefløde 3 dl
honning 60 g
usaltet smør 80 g, blødt
Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
Bring fløden i kog med honning. Hæld lidt af den kogende fløde over chokoladen, og rør i midten, til der opstår en emulsion, og massen flyder sammen uden at skille. Rør gradvis mere fløde i, indtil chokoladen er smeltet, og ganachen er helt homogen.
Tilsæt det bløde smør, når ganachen er ca. 35? varm.
Opbevar den færdige ganache ved maks. 20?, og lad den hærde natten over. Altså ikke i køleskab!
Kom ganachen i en sprøjtepose, sprøjt ca. en spsk. på bunden af en makron og læg den sammen med en anden makron.
Nu kan du stille dine makroner på køl i en lufttæt beholder. Kan holde sig 3-4 dage i køleskabet.
Blommemarmelade
blommer 500 g, gerne mørke
rørsukker 400 g
balsamico en smule
Skyl, halvér og udsten blommerne.
Kom dem og sukker i en gryde, og rør til blommerne safter. Bring det i kog, og lad det koge ved svag varme under låg i 45 min., til marmeladen tykner.
Smag til med lidt balsamico.