© Lars Ranek

Kirsebæris

Lækker is - perfekt i sommervarmen

mælk 2,5 dl
piskefløde 2,5 dl
vanilje 1 stang, god
æggeblommer 6 stk.
sukker 100 g
kirsebærsauce 4-5 spsk., Heibergs egen fås i supermarkedet. Alternativt 4-5 spsk. kirsebærglace – se nederst på siden.

Kom mælk og fløde i en kasserolle sammen med den flækkede vaniljestang, og bring det i kog, mens du rører med en gummidejskraber.

Pisk æggeblommer og sukker sammen, det må ikke skumme, og hæld den varme mælke- blanding over æggeblommerne under piskning.

Hæld det hele tilbage i kasserollen, og lad cremen tykne ved 85°. Hæld straks cremen gennem en sigte i en skål, og afkøl.

Kør den nu i en ismaskine, eller stil den i fryseren, til den er grødet i konsistensen. Tilsæt nu kirsebærsaucen, vigtigt, inden isen bliver helt hård, rør rundt, og stil isen i fryseren.

Tag isen ud 20 min. før servering, og stil den i køleskabet, så den blir cremet og god.