
Kaffetærte med ganache
En lækker kaffetærte med et indspark af hvid chokolade.
AfMorten Heiberg
Kaffetærte med ganache
Kaffecreme:
Det skal du bruge:
- husblas 2 blade
- piskefløde 4,5 dl
- kaffe 35 g frisk- og groftmalet
- sukker 2 spsk.
Sådan gør du:
- Udblød husblas i koldt vand.
- Bring piskefløden i kog i en gryde.
- Fjern gryden fra varmen, og tilsæt kaffen. Rør rundt, og sigt straks fløden i en finmasket sigte.
- Tilsæt sukker og den opblødte, knugede husblas, og pisk blandingen igennem. Hæld cremen i en tætsluttende beholder, og stil den i køleskabet til næste dag.
Mørdej:
Det skal du bruge:
- smør 120 g blødt
- flormelis 80 g
- mandelmel 30 g
- æg 1 stk. mellemstort
- vaniljestang ¼ stk. kornene heraf
- hvedemel 235 g
- salt ½ tsk. fint
Sådan gør du:
- Kom smør, flormelis, mandelmel, æg, vaniljekorn og 60 g af hvedemelet i en røreskål, og rør det sammen - brug hænderne.
- Når blandingen er ensartet, tilsættes de resterende 175 g hvedemel og salt. Bland grundigt, og rul dejen ud i ca. 2 mm’s tykkelse mellem to stykker bagepapir.
- Læg dej og papir i køleskabet i min. 1 time, eller indtil den er fast.
- Forvarm ovnen til 170°.
- Tag dejen ud af køleskabet, og lad den temperere en smule, før du forer en form med den.
- Dæk tærtebunden med alufolie, fyld op med ris eller tørrede bønner, og bag i ca. 20 min.
- Fjern ris og alufolie, sæt bunden tilbage i ovnen, og bag den i ca. 5 min., eller indtil den er gylden.
- Afkøl på en bagerist.
Kaffeganache
Det skal du bruge:
- hvid chokolade 400 g (jeg bruger Valrhona Ivoire)
- piskefløde 300 g
- kaffe 2 spsk. frisk- og groftmalet
Sådan gør du:
- Hak chokoladen fint.
- Bring fløden i kog, tag gryden af varmen, og tilsæt straks kaffen.
- Rør rundt, og sigt fløden.
- Hæld ca. 1/3 af den varme fløde over den hakkede chokolade, og bland forsigtigt med en dejskraber for at danne en elastisk og blank masse. Tilsæt derefter resten af fløden i to omgange, så den blanke konsistens bevares.
- Brug til sidst en stavblender for at opnå en perfekt emulsion.
Kaffesirup
Det skal du bruge:
- vand 0,6 dl
- sukker 70 g
- kaffe 100 g stærk (50 g kaffe til 1,5 dl vand)
- savoiardi (ladyfingers) 7 stk.
Sådan gør du:
- Bring vand og sukker i kog. Tag gryden af varmen, tilsæt kaffe, og afkøl derefter siruppen.
- Stil den bagte tærtebund på et fad, fyld den halvt op med kaffeganache, dyp nogle savoiardi-kager i siruppen, og læg dem ved siden af hinanden i tærten. Dæk med kaffeganache.
- Stil tærten i køleskab i 1 time.
- Pisk kaffecremen luftig og stiv, kom den i en sprøjtepose, og sprøjt et mønster ovenpå tærten.