
Himmelsk dessert med syrlig lemoncurd, hvid chokolade og marengs
Denne himmelske dessert forener det søde med det frisk syrlige – hjemmelavet lemoncurd med hvid chokolade og marengs. Få opskriften her!
AfLone Kjær
Opskrift på marengs med lemoncurd og hvid chokolade
Til 4 personer
Denne dessert er lidt tidskrævende at lave, men smagen er alt arbejdet værd. Desserten er på samme tid både sød og frisk.
Det skal du bruge:
Kandiserede urter
- krydderurter 1 lille håndfuld, fx mynte, skovsyre, basilikum
- æggehvide 1⁄2 pasteuriseret
- flormelis 35 g
Marengs
- æggehvider 11⁄2 pasteuriseret
- hvidvinseddike 1⁄2 tsk.
- sukker 100 g
- kokosmel 35 g
Lemoncurd
- citroner 4 ubehandlede
- æg 3 stk.
- sukker 170 g
- smør 70 g
- piskefløde 1 1⁄2 dl
- mascarpone 2 store spsk.
- hvid chokolade 50 g
Sådan gør du:
- Pisk æggehviden let med en gaffel. Kom flormelis på en tallerken.
- Dyp krydderurtebladene i æggehvide. Lad bladene afdryppe, og vend dem derefter i flormelis. Lad bladene tørre på en bagerist et par timer.
- Tænd ovnen på 100 °.
- Pisk æggehviderne stive. Tilsæt eddike, og pisk yderligere et øjeblik. Tilsæt gradvist sukkeret, og pisk, indtil marengsen er tyk, hvid og fast. Vend kokosmel i marengsmassen.
- Fordel massen i 4 runde fuglereder, ca. 10 cm i diameter – de skal formes sådan lidt skødesløst - og tør dem i ovnen i ca. 60 min. Det er vigtigt, de forbliver hvide og tørres fremfor bages. Afkøl dem.
- Riv skallen af 2 citroner. Pres citronerne, og kom saft, æg og sukker i en gryde, og pisk sammen over middelvarme. Det må ikke koge. Pisk et par minutter.
- Tilsæt citronskal og smør, og fortsæt med at piske, indtil massen er godt tyk.
- Hæld massen igennem en sigte, og afkøl.
- Pisk fløden til en let skum. Tilsæt mascarpone, og pisk, til cremen tykner. Rør cremen skødesløst med ca. 4 spsk. lemoncurd afhængig af smag.
- Servér marengs med creme, og pynt med spåner af hvid chokolade og kandiserede urter.
TIP Opbevares resten af lemoncurden i et glas med låg på køl, så holder det sig fint en uges tid. Lemoncurd smager også godt på brød eller som fyld i lagkage eller tærter.