
Flamberede jordbær
Opskrift på flamberede jordbær med kokosfromage og citronfileter
AfOpskrift til 4 personer
kokosnød 1 stk., slået fri for skallen
jordbær 1 bakke, skyllede og plukkede
honning 2 spsk.
citronsaft 1 spsk.
smør 20 g
cognac ¼ -½ dl
Varm honning på en sauterpande, tilsæt citronsaft og smør. Når smørret er smeltet, tilsæt 50 g kokos skåret i tynde både og jordbær, og vend forsigtigt med honningkaramellen. Flambering kræver en rolig hånd og højt til loftet. Har du mod på flambering, så lun cognac over vandbad. Hæld den lune cognac på sauterpanden, og antænd. Sørg for at have slukket for evt. emhætte, da der slår en flot stikflamme fra panden.
Kokosfromage
kokosmælk 2 spsk.
fløde ¼ l, letpisket
honning 2 spsk., blomsterhonning
cognac 3 spsk.
husblas 3 blade
Opblød husblas i vand, og opløs i cognac over vandbad. Vend sammen med de øvrige ingredienser. Du kan med fordel sætte fromagen i små cylinderforme beklædt med bagepapir. På den måde er det lettere at få fromagen ud af formene. Ellers kan du sætte fromagen i små skåle eller espressokopper. Vælger du denne model, bør du bruge 2 og ikke 3 blade husblas.
Citronfileter
citron 1 stk., skåret i fileter.
honning 1 spsk.
Skær enderne af citronen, og “skræl” den fri for skal og hvidt frugtkød. Skær herefter fileter af citronen med en lille skarp kniv. Lad citronfileterne trække i honning i ca. 4 timer. Servér straks de varme jordbær med den fyldige, røde jordbærhonning-karamel, der ligger i bunden af panden. Anret med kokosfromage, citronfileter og masser af høvlet kokos. Velbekomme.
Tip: Flambering kræver en rolig hånd og højt til loftet. Som alternativ til flambering kan du tilsætte cognac og blot lade retten simre i 30 sekunder.