
Diamanter
Lækre småkager til den mørke juletid ...
AfMorten Heiberg
Diamant småkager
Det skal du bruge:
- alm. sukker 90 g
- smør 180 g, fast - men ikke hårdt
- hvedemel 250 g
- kakao 15 g
- kanel ½ tsk.
- salt 1 knivsp.
- rørsukker ca. 100 g, mørkt
Sådan gør du:
- Hæld almindeligt sukker, smør, hvedemel, kakao og kanel i en stor skål, og gnid det hele sammen med hænderne.
- Saml dejen, til den hænger sammen dette må højst vare 2 min.
- Del dejen i to lige store dele, og rul hver del til en rulle med en diam. på 4 cm, rund eller kantet.
- Hæld rørsukker ud på et stykke bagepapir, og rul hver dejrulle godt heri.
- Sæt dejen koldt i min. ½ time, gerne natten over.
- Forvarm ovnen til 180grader.
- Skær dejrullerne i ca. ½ cm tykke skiver, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag kagerne i ca. 10-15 minutter, til de er gyldne.