Oplev de 55 bedste fotos
Dansk Arkitektur Centers fotokonkurrence, Fang din by, er slut og erstattes inden længe af deres Fang din by-fotoudstilling, hvor 55 af de mange indsendte fotos udstilles på Bryghuspladsen i København.
Udstillingen blev åbnet med festlig musik, taler samt kolde forfriskninger, og samtidig blev sløret løftet for konkurrencens vindere af 1. 2. og 3. præmien.
Ensomhed og fællesskab
Dette års fotokonkurrence har haft det overordnede tema, “En by for alle”, som stiller spørgsmålstegn ved, om vores byers arkitektur er inkluderende nok. De mange fotos afspejler dermed, hvordan arkitekturen danner rammen om både fællesskab og ensomhed i vores byers rum.
De indsendte fotos udstiller, hvordan byens rum kan tilbyde en magisk pause og muligheden for at tage byen i brug på sin helt egen måde – men også, hvordan byen kan være et hierarki, hvor nogle må slide, mens andre kan bruge byen som et rekreativt rum.
Udstillingsperiode
Bryghuspladsen ved Dansk Arkitektur Center: 18. juni - 7. oktober
Sønderborg Bibliotek: 18. juni - 15. august
Ringsted Bibliotek: digital fotoudstilling fra 20. juni - 16 august
Faaborg Bibliotek: digital fotoudstilling fra den 25. juni - 23 juli
Aarhus DOKK1: 17. august - 27. september
Læs mere om udstillingen her.