Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Magasin Kgs Nytorv har fået ny, eksklusiv thesalon

Ta' et kig indenfor i den hyggelige thesalon.

© Ditte Isager

Genåbning

For 104 år siden lå der en thesalon på dameetagen i Magasin på Kongens Nytorv. Nu er thesalonen genåbnet, med tydelige referencer til den oprindelige salon fra 1914.

I den nye thesalon huserer Winterspring, som især er kendt for sine prisvindende iscremer og desserter.

I thesalonen i Magasin kan man nyde kokketilberedt morgenmad, lette frokostretter, afternoon tea, desserter og selvfølgelig Wintersprings prisbelønnede is.

– Vi er drevet af passionen om at føre smagsoplevelser på Michelin-restaurantniveau over i hverdagens daglige ritualer og små nydelsesøjeblikke. Med vores is, dessertbaren i Store Strandstræde, og nu også thesalonen i Magasin hylder vi de små øjeblikke med vores sansefulde serveringer, og det er en del af vores filosofi, at Winterspring nydes sansefyldt og nærværende, udtaler Karina Schmitt Lund fra Winterspring.

Særligt udvalgt interiør

Interiøret i den nye thesalon er nøje udvalgt for at give en personlig og autentisk oplevelse. Det gælder både samlingen af svensk keramik skabt specielt til thesalonen, de mundblæste glas fra Jochen Holz, Sori Yanagi bestik, og bogreolen med kunst fra engelske New Craftsmen, bøger fra Books & Company og de særlige thebakker designet af Ilse Crawford.

Den nye thesalon er åbent og følger Magasins åbningstider.

© Ditte Isager

© Ditte Isager

© Ditte Isager

© Anne Lærke Kofoed

© Anne Lærke Kofoed

© Magasin 1914

Relaterede Artikler