Oplev Fyrværkerifestivallen i Tivoli

I år er rabalderet udvidet med en ekstra dag, i anledningen af festivallens 15 års jubilæum.

© Tivoli

Forskud på nytårsløjerne

Tivoli inviterer for 15. år i træk til en prangende og traditionsrig Fyrværkerifestival.

Vi kan i år glæde os over, at der helt særligt er sat en ekstra dag af til det farverige gilde, i anledningen af festivallens jubilæum.

Der er lagt op til et imponerende show, hvor der hverken bliver sparet på glimmer eller farver. Intet mindre end 4000 stjerner, 2000 bombetter, 1500 luftbomber og 300 romerlys vil blive affyret af den prisvindende fyrværkerimester, Gunnar B. Knudsen.

Fyrværkerishowet affrunder julen med det første tema, hjerternes fest. Her vil røde nuancer skabe et romantisk himmelbillede. Andet tema lover store klare stjerner, der vil lyse himlen op. Sidst vil der i bedste stil varmes op til nytårsaften, med et nytårsløjer-tema.

Programmet:

  • Festfyrværkeri d. 25 december: Hjerternes Fest kl. 20.45
  • Festfyrværkeri d. 26 december: Stjernekaster Nat kl. 20.45
  • Festfyrværkeri d. 27 december: Nytårsløjer kl. 23.00
  • Nytårsfyrværkeri d. 31 december: Det store fyværkerishow kl. 23.00
© Tivoli

5 gode sikkerhedsråd fra fyrværker Gunnar B. Knudsen:

  • Vær ikke bange for fyrværkeri, men hav dyb respekt og udvis påpasselighed.
  • Køb fontæner og sole, hvis der er udsigt til en tåget nytårsaften.
  • Man får ikke smør til margarine priser. Pris og kvalitet hænger sammen.
  • Afskyd aldrig fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
  • Hold afstand. Et godt batteri nydes bedst på 40 - 50 meters afstand.