Michelin-restaurant åbner webshop

Her er der hjælp til at skabe Michelin-oplevelsen derhjemme - gryderne skal du dog stadig selv svinge.

© Brace

Restaurant Brace i København er kendt for sit moderne italienske køkken med et rent, nordisk udtryk og en bæredygtig profil - en profil, der i 2021 blev belønnet med en grøn Michelin-stjerne.

Nu udvider folkene bag restauranten konceptet og lader gæsterne købe keramik, olie, bestik og andre håndplukkede designfund og lækkerier med hjem.

Brace har nemlig åbnet en webshop, hvor man kan bestille og få leveret alt fra pasta fra Pasta Mancini, kaffe fra Nordhavn Coffee, bestik fra Posata Saladini, olie fra Frantoio Muraglia og mange andre lækkerier, som man ellers kan opleve på restauranten i Teglgårdsstræde i København.

– På Brace er vores drøm at give gæsten en helhedsoplevelse, som går langt ud over god mad og vin. Vi vil gerne skabe gode oplevelser, hvor æstetik, smag og forkælelse går op i en højere enhed, og hvor man kan tage oplevelserne med sig videre i form af gode minder.

– Vi går meget op i at håndplukke designere og producenter og har generelt en stor opmærksomhed på detaljerne, både i forhold råvarerne, men også gennem de designelementer, som er en del af Brace-oplevelsen. Vi oplever, at gæsterne ofte spørger til, hvor ting kommer fra; fra vores service til olie og alt der i mellem, siger Nicola Fanetti, som er indehaver og køkkenchef på restaurant Brace.

Her kan du besøge den nye webshop.

Brace webshop
© Brace
Brace webshop
© Brace
Brace webshop
© Brace
Brace webshop
© Brace

LÆS OGSÅ