Den 100% veganske burgerkæde Eden Jaxx fylder 2 år og fejrer ved at give alle københavnere, der måtte have lyst, gratis burgere!
Fejringen finder sted mellem klokken 12-17 den 17. september hos Eden Jaxx på Rosenvængets Allé på Østerbro.
Kæden har i alt fire restauranter fordelt ud over København, de andre restauranter ligger på Købmagergade, Nørrebro, Vesterbro og snart på Frederiksberg.
"Folk har virkelig taget fremtidens mad, vegansk mad, til sig, og er blevet meget opmærksomme på, hvad de spiser," siger Eden Jaxx-ejer og grundlægger Bill Windsor.
De gratis burger er Eden Jaxx' måde at give noget tilbage til alle dem, der har taget så godt imod konceptet, og samtidig brede det ud til endnu flere, fortæller han.