
Københavns smukkeste café? TABLEAU hædret for indretningen af ny café på Refshaleøen
Med 25 forskellige unikke stole har designstudiet TABLEAU sørget for, at du kan sætte dig godt til rette i den nye café Connie-Connie. Læs mere om projektet her.
AfIda Langhede
Unikke designs
Siddepladserne er nøje udvalgt i den nye café Connie-Connie, beliggende i kunstcentret Copenhagen Contemporary, der ligger på Refshaleøen. Designstudiet TABLEAU har fået æren af at designe caféen, som allerede har vundet prisen 'Best café seating'.
Til projektet har TABLEAU udvalgt 25 forskellige arkitekter, designere og kunstnere, som hver især har designet en personlig stol. Det har givet caféen et helt enestående og unikt look.
Selv har TABLEAU designet de grønne caféborde og har i samarbejde med den australske designer Ari Prasetya stået for caféens generelle udsmykning.
Off-cut træ
Stolene er lavet af off-cut træ fra det danske firma Dinesen. Hos Dinesen er det et centralt omdrejningspunkt, at træ skal kunne holde så længe som muligt, og de har derfor fundet det inspirerende at se, hvordan træet er blevet brugt i caféen på nye og kreative måder.
Alle stolene kan købes gennem TABLEAUs hjemmeside, som du kan finde her.
Vil du prøvekøre stolene først - og maden hos Connie Connie - kan du fra onsdag den 19. januar afgive stedet et visit. Efter coronanedlukningen åbner Copenhagen Contemporary nemlig igen.
Connie-Connie, Refshalevej 173A, 1432 København K.