4. Find vej i verdens største labyrint
Verdens største labyrint finder du efter sigende på Samsø, og hvis du er alligevel er på vej mod Issehoved, kan du overveje en tur i labyrinten, da den er placeret kort inden det nordligste punkt.
Labyrinten har et stisystem omkring 5,5 kilometer og alt efter, hvor langt man ønsker at gå i labyrinten, kan man vælge mellem de syv forskellige mål, der er. For at finde disse mål, skal man bruge en stifinder, som er en quiz med en række spørgsmål, man skal svare rigtigt på for finde frem til målene.
Hvis du er nervøs for, om du nogensinde finder ud af den store labyrint, findes stifinderne heldigvis i varierende sværhedsgrad.
Turen gennem labyrinten er dog ikke kun en hjernevrider, for naturen er også en oplevelse i sig selv med over 20 forskellige slags træer og buske og mulighed for at se dyr som harer eller ræve.