Det er ikke kun i indretningen, at bæredygtighed trender

Roskilde Festival og Dansk Arkitektur Center samarbejder om et spændende og vigtigt formål.

© Dansk Arkitektur Center

Tager udgangspunkt i FNs verdensmål

I 2015 blev verdens ledere enige om 17 mål, som vi skal arbejde frem mod, for at få en bedre verden. Nummer 11 på listen er “Bæredygtige Byer og Lokalsamfund”, og det er netop dette mål, som Dansk Arkitektur Center (DAC) og Roskilde Festival sammen vil sætte fokus på.

Her kan du læse om, hvorfor bæredygtighed er den vigtigste indretningstrend i 2019.

En udstilling med stor betydning

Den 22. marts åbner DAC op for udstillingen “Nutidens forbrug – Fremtidens problemer”, hvor de i samarbejde med Roskilde Festival samt unge klimaaktivister omdanner centrets Guldgalleri til en aktivistisk platform, hvor alle kan mødes og engagere sig i det bæredygtige mål.

– Med udstillingen ’Nutidens forbrug – Fremtidens problem’ sætter vi fokus på unges engagement i klimakrisen og bæredygtig byudvikling. Ungdomsoprøret fra ’68 har netop passeret sit halvtredsårs jubilæum, men i dag ser vi en ny ungdomsgeneration, der samler sig om krav om forandring til den måde, vi lever og indretter vores samfund på. De mobiliserer sig, fordi de ved, at de selv er en del af løsningen for en bæredygtig fremtid – også selvom den er skabt af tidligere generationer, siger Kent Martinussen, adm. direktør i DAC.

Udstillingen Nutidens forbrug – Fremtidens problem løber fra 22. marts til d. 2 juni i Guldgalleriet, DAC. Udstillingen er gratis for alle under 26 år.

Hvis du også vil leve mere bæredygtigt kan du begynde her: 8 bæredygtige alternativer til almindelige husholdningsredskaber.

Du kan læse mere om udstillingen her.

© Roskilde Festival