

7 skulpturer, der vil få dig op af stolen
Kunstarten med at lave skulpturer bliver taget til et andet niveau. Et surrealistisk. Afstanden mellem virkelighed og fiktion bliver tilsløret. Det er nærmest som om skulpturerne bliver vækket til live. Du bliver efterladt med en følelse af målløshed. Så er det sagt.
AfVu Nguyen
1. Australien har trappen til himlen
Hvis du beskuer trappen ud fra de rigtige vinkler, vil du få en fornemmelse af, at trappen er uendelig. Installationen er et optisk bedrag af David McCracken, der frister en til at tage en surrealistisk flugtvej. Til himlen eller ud af virkeligheden vel at mærke.
2. Dramatisk skulptur af en fe, der danser med en mælkebøtte
Feer har noget uskyldigt og mystisk over sig. Robin Wight viser her en dansende fe, som ser ud til at have besvær med det pga. vindmodstanden. Feen har mange skulpturelle detaljer. Den er viklet ind i tråde i forskellige størrelser og tykkelser. Afhængig af om det er det inderste eller yderste lag. Forbløffende er det dog.
3. Kolossen i Firenze, Appennino
En sagnomspunden bjerggud, der symboliserer Appenninerne i Italien. Han bliver lavet i 1500-tallet af den italienske billedhugger, Giambologna. Kolossen har flere funktioner ud over at være en skulptur. Under overfladen gemmer der sig grotter og andre spændende ting. Hans tilstedeværelse repræsenterer et bånd mellem mand og natur. En enestående positur og skulptur i ægte renæssancestil.
4. Mustanger fra det vilde vesten
9 dynamiske og vilde mustanger kommer galopperende gennem en fontæne, hvor springvandene giver en plaskende effekt. Robert Glen indkapsler vildskaben mustanger står for. Installationen finder sted ved Las Colinas. Friheden kommer til syne og er virkelig betagende på mange måder.
5. Når barnet er fanget i en voksenkrop
Vi er alle sammen børn. Indeni. Indeni hverdagens forpligtelser og gøremål. Aleksandr Milov portrætterer det indre barn fanget i en voksenkrop. Det illustreres med allegorien om, når børn lyser op i mørket. Noget tankevækkende man kan dvæle ved i tid, hvor man hurtigt bliver voksen.
6. Regnmanden
En yderst smuk fontæne af den belgiske skulptør, Jean-Michel Folon. En bronze skulptur af en mand på over tre meter i Firenze. Ikke den mest praktiske paraply, eftersom der kommer vand ind under den. Vandet kommer ud af toppen af skaftet, som falder ned på skulpturen. Vandet bliver heraf til en paraply. Han går under navnet L’Uomo della Pioggia.
7. En opsigtsvækkende udendørs skulptur
Den gigantiske mand eksisterer i Budapest og indgår som en naturlig del af landskabet i byen. Den gigantiske mand er udarbejdet af en ungarsk artist, Ervin Loránth Hervé. Med hans ekspressive, snerrende ansigt ligner han én, der er ved at trække sig selv op af en underjordisk hule, så han kan få ilt til kroppen. Titlen går under navnet ”Popped Up”.