
Nem bordpynt til julebordet
Annette von Einem giver tip til, hvordan du kan nå at få et fantastisk julebord, selv om du er lidt sent ude.
AfDet er juleaftensdag, og der er masser at se til: de sidste gaver skal pakkes, anden skal i ovnen og der er tusind andre gøremål. Så er det, man kigger ind på julebordet og tænker ... JULEBORDET!!!!!
Hvis du også har det sådan, og lige nu kan mærke panikken brede sig lidt i kroppen, fordi du ikke har forberedt et overdådigt og top-festligt julebord, så bare tag det roligt: Blomsterdesigner Annette von Einem har nogle hurtige, simple og meget sidste-øjeblik råd til, hvordan du gør bordet festligt.
Lette og smukke mistelten
Mistelten er fine, lette og smukke. Her er de bundet på små lysholder fra Rosendahl med en lille guld tråd. Inden de blev bundet er spidserne af bladene dyppet i trælim og dernæst i glitter.
Vase med grene
Midt på bordet er sat en (grøn Lyngby ) vase med grene, her er brugt hyldegrene med mos, men man kan også bruge andre grene. De skal blot være stærke nok til at bære de små fine lysholdere.
Små juletræer
For at få lidt grønt på bordet er der plantet et par fine små juletræer i høje guld krukker. Det hele er samlet på midten – så er der stadig plads til anden for enden af bordet.