Udgangspunktet for de her uimodståelige trøfler er en krydret chokoladekage. Kagen bages forinden og blendes derefter med marcipan.
Det skal du bruge:
Chokoladekage
200 g smør
200 g mørk chokolade
1 vaniljestang
4 æg
200 g sukker
3 spsk. hvedemel
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt nellike
1⁄2 tsk. havsalt
Juletrøfler
En halv chokoladekage, ca. 500 g
100 g marcipan
200 g mørk chokolade til pynt
Havsalt
Sølvstøv
Sådan gør du:
Chokoladekage
Kom smørret i en gryde, og smelt det. Tilsæt chokoladen, og tag gryden af varmen. Rør i det, til chokoladen er smeltet.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud i lidt af sukkeret.
Kom æg, sukker og vaniljesukkerienskål,og pisk det luftigt og skummende.
Vend chokoladesmør, hvedemel og krydderier i dejen sammen med salt, og rør dejen ensartet.
Fordel dejen i en form beklædt med bagepapir, ca. 20 x 25 cm, og bag kagen ved 180° varmluft i ca. 20 min. Kagen skal føles blød og klæg i midten, når du tager den ud.
Afkøl kagen, inden du bruger den til juletrøflerne.
Juletrøfler
Kom halvdelen af chokoladekagen (ca. 500 g) i en blender, og kør, til dejen er finsmuldret og klistret.
Rør nu den smuldrede kagedej med revet marcipan, indtil du har en sammenhængende klistret masse. Har kagen bagt for længe, bliver massen tør, men den kan reddes ved at samle massen med smeltet mørk chokolade.
Stil massen på køl et par timer. Tril den derefter til trøfler, og vend dem i smeltet chokolade, og drys med havsalt og sølvstøv.
TIP: Hele vaniljestænger giver mest smag for pengene, også selvom de er dyre. Bourbonvaniljen er lang og tynd og smager sødt og krydret, hvorimod tahitivaniljen – også kaldet polynesisk – er lille og buttet og lidt kraftigere i smagen. Hvilken du vælger, er en smagssag. Sidstnævnte er den dyreste.