Den succesfulde setdesigner Oliver Gustav har virkelig twisted julens begreber og tradioner og skabt en eventyrlig og helt anderledes adventskrans.
Julen er for mig eventyrlig, meget legende og barnlig, så det var vigtigt for mig at vise det univers i kransen.
Jeg har lavet en krans, som jeg selv kunne finde på at have stående i mit hjem. Den er ikke særlig julet, men det har været vigtigt for mig at lave noget, der er æstetisk og ikke forstyrrer mit øje.
Den er nærmest en skulptur, og derfor valgte jeg at sætte den på en søjle.
Oliver Gustav har skabt adventskransen af den oven- nævnte søjle, en jernkrans, to særlige radiometre, et spejl, en krystalkugle og fire hjemmebejdsede lys.
De fine radiometre har Oliver Gustav, som har boet et år i Paris, fået fremstillet af en mand i den franske by.
Jeg synes, at de er helt fantastiske. En videnskabsmand ville i 1827 bevise, at lys er energi, så inde i glaskuglen sidder fire små stykker sterlingsølv, hvor den ene side er oxideret og dermed suger varme, mens den anden er blank og skyder varmen fra stearinlysene, når disse tændes.
Det får altså sølvet til at dreje rundt, og det, synes jeg, er ret smukt.
Og smukke ting kan i Oliver Gustavs verden findes mange steder fx hos en skrothandler …
Jeg har en forkærlighed for skrot og andre rå ting. Kransen har jeg fundet hos en skrothandler, hvor jeg elsker at gå på opdagelse og finde store møtrikker og sådan noget til mit arbejde og mine universer.