Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

De to største juletrends i 2020

Et anderledes og hæsblæsende år har sat sine spor i de to stærke juletrends.

Juletrends 2020

I 2020 er hjemmet blevet vigtigere end nogensinde før og julen er en perfekt tid til at fordybe sig i diverse projekter.

Derfor har vi i år set et utal af DIY-projekter i hjemmet, og denne skabertrang og tendens til fordybelse ser vi også glide over i årets jul. Der er stor fokus på håndarbejde, anderledes hjemmelavet pynt og mange prioriterer de stille stunder med familien samlet om noget kreativt.

Videre har mange længtes efter naturen - eller måske fået den brugt mere end de plejer? I hvert tilfælde ser vi, at naturen spiller en stor rolle i julen 2020. Vi vil tættere på naturen og i højere grad end tidligere have den med indenfor på alle mulige måder.

© Andreas Mikkel Hansen

Pynt op med alt godt udefra

Der er noget helt særligt over at tage ud i de danske skove, haver eller parker, og bruge naturens egne former til at lave flotte adventskranse, vægdekorationer og julepynt. I naturen findes der for eksempel alverdens grantyper, som kan skabe en fin julestemning og pryde familiens hjem.

I kan også lave en hjemmelavet adventskrans, som hører til en af julens vigtigste symboler. For eksempel kan i binde dem op med rustikke grangrene, kogler, kristtjørn og røde løvfaldsblade.

TIP: I kan også vælge at tage et endnu mere bæredygtigt valg og investere i en smuk evighedsjulekrans, der kan genbruges år for år.

Læs også: Guide: Sådan laver du en juletræsdekoration til hoveddøren.

© BO BEDREs store Julebog - Foto: Peter Kragballe, Styling & design: Camilla Tange Peylecke

Håndarbejde trender (også) denne jul

Lav det smukkeste julepynt med perler og i papir (se afsnittet nedenfor)

En af årets stærkeste trends er håndarbejde, der faktisk kan virke som ren terapi for vores sjæl.

Små, farvestrålende perler er efterhånden blevet et integreret element inden for mode- og smykkeindustrien. Nu er perlen også begyndt at dukke op inden for interiør. Så hvorfor ikke også pynte hjemmet op med julepynt lavet af perler, der kan bruges i flere år?

I kan blandt andet lave dekorative perleblomster eller smukke perleringe, der både kan bruges på juletræet, som servietringe og som lyskranse. En evighedsbuket i perler kan også skabe det flotteste julehjem og give en varm julestemning.

Find mere inspiration i BO BEDREs store julebog, der trin for trin-guider til kreativ julepynt.

© Foto: Pernille Greve, Styling: Lone Monna

© Foto: Pernille Greve, Styling: Lone Monna

Spred julestemning i papir

Julepynt lavet i papir har næsten uendelige muligheder. Kun fantasien sætter grænser for, hvad I kan skabe og i tidens bæredygtige ånd er det oplagt, at købe papir i høj kvalitet, da jeres pynt da kan genbruges år for år.

Køb for eksempel et italiensk blomstret gavepapir eller smukt karton i farver og lav kræmmerhuse, moderne julehjerter eller juleblomster, der kan sættes på julegaverne.

TIP: Pak dine julegaver ind i avispapir, der gemmer på flotte fotografier eller artikler, og giv dine gaver et smukt budskab.

Læs også: Guide: Hjemmelavet julepynt der faktisk er flot.