17 fantastiske rejsemål i julen

Julen venter lige om hjørnet, og inden længe er verdens byer pyntet op med utrolige lysdekorationer, berømte julemarkeder og masser af sne. Vi har samlet 17 fantastiske rejsemål i julen her!

Coburg, Tyskland

Den bayerske by, Coburg, er et fantastisk sted med bindingsværkshuse, middelalderlige gader og julemagi. Ved byens gamle slot (Veste Coburg), findes det traditionsrige julemarked fyldt med trælegetøj, keramik og vidunderlig atmosfære.

Firenze, Italien

Normalt kender vi Firenze som en turistvrimelende sommerferieby, men der er faktisk rigtig hyggeligt og masser af julestemning i den italienske by.

Harbin, Kina
© Popsugar.com

Den årlige Harbin Ice and Snow Sculpture Festival i Kinas Heilongjiang-provins er en ubeskrivelig verden af ​​is og sne og et syn uden lige. Man skulle tro, at Elsas slot i Frozen var blevet bragt til live!

Lapland, Finland
© Popsugar.com

Lapland er Europas julehovedstad beliggende ved foden af polarcirklen. Oplev det fantastiske landskab fra en slæde trukket af rensdyr eller fra langrend på Saariselkä stierne.

Broadway, England

Der er noget virkelig magisk over juletid i England og med sine honningfarvede huse, atmosfæriske pubs, kunstgallerier i verdensklasse og smarte designbutikker føles denne landsby som et eventyr på denne tid af året.

Rio de Janeiro, Brasilien
© Popsugar.com

I byen har de pyntet lagunen, Rodrigo de Freitas, med et 85-meter flydende juletræ. Træet har 3,1 millioner lys, der lyser op hver aften fra slutningen af ​​november til slutningen af året.

Amsterdam, Holland

Legenden om julemanden (eller Sinterklaas) er stærk i den hollandske hovedstad, der oser af julecharme og julehygge. Nyd en gåtur efter mørkets frembrud langs byens smukke kanaler, hvor gader, forretninger og private hjem er udsmykket med julelys.

Kobe, Japan
© Popsugar.com

Kobe er hjemsted for Japans første og smukkeste lysshow, Kobe Luminarie. Festivalen har været afholdt hvert år siden 1995 for at mindes det katastrofale jordskælv, der ramte området. Efter jordskælvet, blev lysene doneret af den italienske regering, og hver december lyser over 200.000 håndmalede lys op.

Ljubljana, Slovenien

Hovedstaden i Slovenien, Ljubljana, er et fantastisk sted at tilbringe jul. Hvert år i december er byen fyldt med farverige julemarkeder, julekrybber og smukt oplyste gader.

Berlin, Tyskland
© Popsugar.com

Tysklands hovedstad er et must-see ved juletid. Byen er fyldt med berømte julemarkeder, der holder byen i julestemning hele sæsonen.

Québec, Canada

De oplyste og brostensbelagte gader, smukke stenhuse og masser og masser af sne gør Québec til et vidunderligt og atmosfærisk sted at være til jul.

Taos, New Mexico

Denne fjerntliggende landsby er især magisk i julen takket være den rige blanding af kulturelle traditioner.

New York, USA
© Popsugar.com

Der er ikke rigtig julestemning i New York før det tårnhøje juletræ ved Rockefeller Center lyser byen op. The Big Apple er en berygtet ferieattraktion og kan prale med nogle af de bedste julefester i verden.

Prag, Tjekkiet
© Popsugar.com

Hvert år til december er gaderne i den smukke by, Prag, oplyst af kulørte lamper, og butikkerne langs gaderne er pyntet med festlige lysdekorationer.

Nordpolen, Alaska
© Popsugar.com

Julemandens fiktive arbejdsplads er faktisk en rigtig by i Alaska, og for dem der er villige til at trodse en smule kulde, er området et perfekt sted at tilbringe ferien væk fra larm og store byer.

Melbourne, Australien
© Popsugar.com

På trods af, at julen finder sted i løbet af sommeren i Melbourne, holder byen sig ikke tilbage med at pynte op med lys og dekotationer. Her ses et stort lysshow på byens rådhus.

Rom, Italien
© Popsugar.com

Rom tilbyder en rolig ferieoplevelse med en midnatsmesse juleaften i Vatikanet, som folk fra hele verden kommer for at deltage i. Derudover er de historiske gader lyst op med smukke julelys.