6 tips til den lille spisestue

Har du ikke plads til den store spisestue derhjemme? Med disse tips kan du udnytte pladsen i stuen, og skabe et spiseområde der fremstår som sit eget rum.

1: Farver skaber stemning

Farver i hjemmet kan være med til skabe en stemning og samtidig markere overgangen fra et rum til et andet. Hvis du ønsker at rummet skal syne større, kan du med fordel vælge farver i den lyse skala, da de skaber en lettere og mere åben stemning end de mørkere farver.

2: Gulvtæpper

Et gulvtæppe er med til at indramme et spiseområde, hvis der ikke er plads til en separat spisestue. Desuden er et gulvtæppe ligesom farven på væggen med til at skabe en god og hyggelig atmosfære.

3: En spisestue med flere funktioner

Kombinér spiseområdet med hjemmearbejdspladsen. Hvis der ikke er plads til både spisestue og kontor, kan man med fordel tilføje en god stol til bordet, der kan fungere som både spisebordsstol og arbejdsstol.

4: Runde borde giver plads

Et rundt spisebord er ideelt, hvis pladsen er trang, men du stadig ønsker mange siddepladser ved bordet, da selv et lille rundt bord kan give plads til en hel del. Med det runde spisebords voksende popularitet er udvalget på tilsvarende vis stort.

Du kan finde flere flotte runde spiseborde her.

5: Et spejl giver dybde

Spejle er en klassisk måde til at få et rum til at se større ud, end det i virkeligheden er. Vælger du at placere spejlet lodret, vil rummet syne større, mens et vandret placeret spejl vil give en fornemmelse af et bredere rum.

Udover at snyde øjet reflekterer et spejl også lyset og kan dermed være med til at lyse rummet op. Der findes et væld af spejle i forskellige farver og former, så mulighederne er mange, hvis du ønsker at indrette spisestuen med spejle.

LÆS OGSÅ: 15 dekorative spejle der giver badeværelset et boost

6: Planter til at afgrænse rummet

Planter i forskellige afskygninger kan være en god måde at afgrænse et spiseområde, hvis stuen rummer flere afdelinger. Især de store planter kan danne ramme om en spiseafdeling, men også mindre planter kan virke afgrænsende. Her kan man med fordel hænge planterne op eller placere dem på en lille reol eller bænk.

LÆS OGSÅ