15 dekorative spejle der giver badeværelset et boost

Vi har samlet 15 badeværelsesspejle. Listen rummer alt fra store spejle til makeupspejle - se om du kan finde et, der passer til dit badeværelse.

Et flot badeværelsesspejl kan sætte tonen for hele rummet

Et spejl er uundværligt på badeværelset, når der skal lægges makeup, skægget skal barberes, eller håret skal sættes. Badeværelsesspejle kan dog mere end bare at være funktionelle - de er også med til at sætte deres helt eget præg på stemningen i rummet.

Derfor har vi samlet 15 badeværelsesspejle i fem forskellige kategorier. Se med og find lige det spejl, der passer til den stemning, du ønsker på badeværelset.

1. Runde spejle til badeværelset

Et rundt spejl er ikke blot æstetisk flot, men kan også være med til at skabe kontrast til stringente linjer og firkantede fliser, der ofte dominerer på et badeværelse.

Det runde spejl er en af de helt store trends til badeværelset, og der er mange forskellige at vælge imellem. Vi har fundet tre gode bud, som måske kan hjælpe dig med at vælge det helt rigtige.

Ikea rundt spejl
© IKEA

Badeværelsesspejl fra IKEA

Det runde spejl Lindbyn fra IKEA giver med sin store, runde form liv til badeværelset. Alt efter hvordan dit badeværelse ser ud, kan du som på billedet vælge at kombinere det med flere runde spejle, som er praktisk og gør rummet endnu større.

Prisen for spejlet er 399 kr., men det findes i flere størrelser og farver, så hvis du vil se mere, kan du finde dem her.

Gejst rundt spejl
© Gejst

Gejst

Spejlet her er designet af Michael Rem for Gejst, og er en del af serien ’Kollage’. Denne serie er inspireret af den franske ophængnings- og organisereringsmetode ’french cleat’, som oftest anvendes på værksteder og i garager.

Kollage-kollektionen indeholder også knager, urtepotteskjuler og en hylde, som man kan kombinere med spejlet, hvis man ønsker et gennemgående udtryk på badeværelset.

Du finder spejlet til 999 kr. her.

Se også Gejst væghængt lysestage med spejl i vores samling af lysestager.

eva-solo-rundt-spejl
© Eva Solo

Eva Solo

Dette minimalistiske runde spejl fra Eva Solo er et anderledes bud på det populære runde spejl med læderrem. Spejlet har en kraftig læderstrop, der er bundet fast om det, og bruges til at hænge det op med.

Badeværelsesspejlet findes i flere størrelser og priserne starter fra 1599 kr. Find dem her.

2. Makeupspejle

Et lille badeværelsesspejl eller et makeupspejl kan være praktisk, hvis man skal være helt sikker på, at makeuppen sidder, som den skal. Udover at være funktionel, kan det lille spejl også udgøre en fin detalje på badeværelset, når det ikke er brug.

skagerak makeupspejl
© Skagerak

Et lille badeværelsesspejl fra Skagerak

Et lille håndholdt makeupspejl kan være en god ven, der hjælper med at spotte selv de mindste detaljer. Dette fine spejl i lyst egetræ fra Skagerak kan ud over at agere spejl også pynte med sit skulpturelle design på badeværelset, når det ikke bruges.

Fås i to størrelser - fra 895 kr. Find dem her.

Hay Pocket Mirror
© Hay

Hay

Et Pocket Mirror fra Hay er et lille makeupspejl, men ikke desto mindre har det den perfekte størrelse til at have liggende på vasken eller med i tasken, når du skal på farten.

Spejlet fås med fire forskellige designs på bagsiden. Find forhandler her.

Norman Copenhagen makeup
© Norman Copenhagen

Normann Copenhagen

Makeupspejlet Flip fra Normann Copenhagen har et design, der er inspireret af det traditionelle sminkebord. Spejlet er skabt med tanke på en fri og organisk form, som står i flot kontrast til de rustikke materialer, som spejlet er bygget i.

En god detalje ved makeupspejlet er, at det kan drejes både op og ned samt rotere hele vejen rundt.

Flip findes i seks farver, og priserne er fra 749 kr. Se dem alle her.

3. Store spejle

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at spejle kan få rum til at virke større. Med et stort badeværelsesspejl kan den forstørrende effekt for alvor komme til sin ret. Så hvis du ønsker at skabe en fornemmelse af et rummeligt badeværelse, er det en god idé at gå på udkig efter et stort spejl. Se vores tre bud her.

AYTM stort, ovalt spejl
© AYTM

Elegant spejl til badeværelset fra AYTM

Dette spejl er en del af AYTMs spejlkollektion Angui, der med sin farvede ramme giver liv og fremstår elegant.

Det ovale AYTM spejl findes i to størrelser. Vælger du største eller kombinerer flere ved siden af hinanden, kan du for alvor skabe en dramatisk og prangende effekt på badeværelset.

Spejlet fås i fem farver og priserne starter fra 139 euro. Find det her.

House Doctor - stort spejl
© House Doctor

Badeværelsesspejl af genbrugstræ

Med dette store spejl fra House Doctor kan du få det hele med. Spejlets ramme er lavet i genbrugstræ, der betyder, at hvert enkelt af spejlene har deres helt eget unikke udseende.

Spejlet er som skabt til et større badeværelse, hvor det kan bidrage med et rustikt og prangende udtryk.

Du finder forhandlere af spejlet her.

ferm-living-spejl
© Ferm Living

Ferm Living

Dette store gulvspejl fra Ferm Living er designet æstetisk flot med de pulverlakerede metalbøjler, der pryder spejlets top og bund. Spejlet kan enten lænes op ad væggen eller hænges op ved hjælp af øjer, der findes på spejlets bagside.

Prisen for badeværelsesspejlet er 1.999 kr., og du finder det her.

4. Badeværelsesspejle med lys

Spejle med lys er en smart detalje på badeværelset. Desuden giver det et behageligt lys til rummet, og der kan ovenikøbet være en god energibesparelse at hente i forhold til andre badeværelseslamper.

IKEA-spejl med lys
© IKEA

Spejl med opbevaring

Dette spejl med lys fra IKEA sikrer ikke kun et godt syn, men kan også samtidig opbevare de mest nødvendige toiletsager.

Spejlet har et diffust lys, som sagtens kan lyse et mindre badeværelse op.

Du kan vælge imellem to størrelser, og priserne er fra 1.699 kr. Find dem her.

Zone Denmark spejl med lys
© Zone Denmark

Zone Denmark

Et godt lys er essentielt, når der skal lægges makeup. Zone Denmark har med dette makeupspejl indsat lys hele vejen rundt i kanten, så der er gode betingelser for et pænt look med sminken, selv hvis lyset på badeværelset ikke er det bedste.

Spejlet fås både som bordspejl og vægspejl, begge i flere farver. Priserne er fra 599 kr og du finder dem her.

Dansani spejl med lys
© Dansani

Badeværelsesspejl med flot lys

Det danske Dansani har specialiseret sig i design til badeværelset. Derfor har de også flere spejle med lys at vælge imellem. Dette spejl fra deres serie Mido+ har indbygget, integrerede lysfelter, som giver en flot belysning over vasken.

Prisen for spejlet er 2.745 kr og du finder det og de andre spejle med lys her.

5. Firkantede spejle

Det klassiske, firkantede spejl finder vi på mange badeværelser. Med god grund, for det kantede spejl harmonerer ofte godt med de linjer, der ellers er på badeværelset.

Muubs-spejl
© Muubs

Elegant badeværelsesspejl med opbevaring

Dette kantede vægspejl fra Muubs har en håndlavet ramme af teaktræ. Det flotte håndarbejde er tydeligt i kanterne, hvor rammen er samlet med svanehaler, som er en gammel og yderst holdbar teknik.

Teaktræsrammens bredde kanter gør det også muligt at bruge rammen som hylde for mindre genstande.

Prisen for spejlet er 1399 kr., og du finder det her.

Menu spejl
© Menu

Sort spejl

Et enkelt rektangulært spejl med bløde kanter som dette fra Menu, kan pryde de fleste badeværelser. Det stilrene spejl gør sig godt enkeltvis, og effekten bliver kun forstærket, hvis man hænger flere ved siden af hinanden.

Spejlet findes i sort og hvid, og prisen for det er 299.95 euro. Find det her.

Vipp spejl
© Vipp

Vipps bud på badeværelsesspejlet

Vipps bud på et badeværelsesspejl har en ramme med bløde, afrundede kanter og et fremskudt glas, der gør at spejlet fremstår let på trods af sin udformning i solide materialer.

Alt efter hvor meget plads du har, findes spejlet i tre størrelser i enten hvid eller sort. Priserne starter fra 4.499 kr. Find det lille spejl her.