
Sådan får du mest ud af pladsen i din opvaskemaskine
Har du smidt brugsvejledningen til din opvaskemaskine ud? Så er hjælpen her til ALLE opvaskemaskiner.
Af — 27. maj 2016Hjælp til alle opvaskemaskinejere
Det her er for godt til at være sandt - en komplet guide med anbefalingerne til, hvordan man bedst fylder ALLE opvaskemaskiner på markedet.
Det er den canadiske journalist, forfatter og ekspert web-tilgængelighed (Web accessibility), Joe Clark, der har samlet SAMTLIGE brugsanvisninger for ALLE brands blandt opvaskemaskiner.
Joe Clark har udvalgt alle de billeder fra brugsanvisningerne, der omfatter bud på, hvordan man mest økonomisk og hensigtsmæssigt fylder sin opvaskemaskin. Disse billeder har han derpå lagt ud en enkelt FLICKR-side, som man hurtigt kan scrolle op og ned i.
Autistisk eller altruistisk projekt?
Det virker som et autistisk projekt, men hvis man er interesseret i tilgængelighed, så er det et oplagt og meget menneskevenligt projekt.
Der er utvivlsomt mange, der i løbet af meget kort tid efter anskaffelsen forliser deres brugsanvisninger til deres vaskemaskiner.
Sådan en maskine kan, hvis man er heldig, godt blive en 5-10 år gammel. For hvert år daler sandsynligheden for, at papirhæftet kan findes igen.
Derfor er den eneste redning en digital guide, der altid er ved hånden, når bare man tænder sin computer.
Her er et link til Joe Clarks Flickr-side. Før cursoren hen over billederne, så kommer navnet på den vaskemaskine, som brugsanvisningen tilhører, til syne.
Læs mere om, hvordan du bedst og mest hensigtsmæssigt fylder din opvaskemaskine op.