© Unidrain

Prisvindende badeværelsesserie tilføjer nyt element til kollektionen

Designet er enkelt, minimalistisk og tidløst – og kan løfte hele dit badeværelse.

Reframe Collection fra Unidrain pryder allerede mange danskeres badeværelser, og nu har du muligheden for at fuldende looket: Pedalspanden er nemlig lige på trapperne!

Her er beviset på, at en pedalspand sagtens kan være smuk. Designet er enkelt, minimalistisk og tidløst og løfte hele dit badeværelse. En ret stor præstation af en pedalspand.

Designet matcher selvfølgelig de øvrige produkter i Reframe-kollektionen, så du kan fuldende din samling, og kommer i samme fem overflader. Kender du ikke allerede til Reframe, så kan vi fortælle, at du altså både kan finde sæbedispenser, hylder, bruseskraber, håndklædestang, kroge, toiletrulleholder og en toiletbørste i samme simple, men smukke design.

Pedalspanden fås i samme fem overflader som resten af kollektionen: Messing, kobber, sort, samt børstet eller poleret rustfrit stål.

© Unidrain

Æstetisk hverdagspraktik

Smuk på ydersiden og praktisk på indersiden – det må vel udgøre den perfekte pedalspand. Det er også tilfældet hos pedalspanden fra Unidrain, der indeholder nøje udtænkte designløsninger, som forholder sig til vores praktiske udfordringer i dagligdagen.

Den har nemlig blandt andet et dobbelt dæmpet låg, så spanden kan åbnes og lukkes lydløst, og så er udformningen på låget designet således, at det ikke rammer og skrammer væggen, når du slår det op – også selvom spanden er placeret helt op ad væggen.

Pedalspanden indeholder en udtagelig beholder med specialudviklet tape på kanten. Tapen holder posen fast, så den sidder glat, ikke glider ned og samtidig er usynlig på ydersiden.

© Unidrain