Katrine Martensen-Larsen, der er stylist og indretningskonsulent, fik idéen til en bog, der besøger ti samtidskunstnere på deres værksteder og kigger dem over skulderen, når de skaber deres værker.
Efter hvert kunstnerportræt inviteres læseren med indenfor hos en samler, der har indrettet sig med kunst af blandt andet den kunstner, vi netop er blevet klogere på.
Samleren deler med læseren, hvad kunsten betyder for dem, og viser hvordan de indretter sig med deres kunst.
– Vores overordnede formål med denne bog har været at fascinere, overvælde og forføre. At pirre læserens sanser, hvad enten man er helt ny kunstinteresseret eller garvet kunstkender. I bogen viser vi ikke kun, hvordan kunsten bliver til, men også hvor den ender og fortsætter sin rejse. En slags kunstens livscyklus. Vi håber, at vi med denne bog kan gøre dig mere fortrolig med kunst, og at den kun er den første i en række af flere, fortæller forfatteren bag bogen, Katrine Martensen-Larsen.
De stemningsskabende og indbydende billeder i bogen er taget af Mikkel Adsbøl.
Living with Art koster 499 kr. og kan købes her. Lige nu kan du vinde et eksemplar af bogen ovre på Instagram - se mere nederst i artiklen.