Sådan får du bedre lys i dit hjem

Lyse døgn i sommerhalvåret, mørke dage og nætter, der smelter sammen om vinteren – nordiske hjem bliver udfordret af begge dele. Så det kræver sin kvinde eller mand at indrette sig med lys og lamper til begge verdener. Grundlæggende vil lysdæmpere på langt de fleste af husets vigtigste lyskilder løse dette problem.

Som Marianne Tuxen påpeger, skal man på forhånd tage stilling til, hvilket stemning man ønsker i et rum. Skal det være højtideligt, varmt, hyggeligt eller koldt? Her kan man tage højde for husets eller områdets karakter.

Og så skal man ikke være bange for mørket. Forholdet mellem lys og skygge er vigtigt i stemningsdannelsen. Det gør ikke noget, hvis en del af et rum ligger i mørke. Det kan give en interessant effekt og skabe fokus på nye måder. Det er vigtigt, at der er en variation i lysstyrken fra de forskellige lamper. Er lysstyrken for ens, kan rummet virke trist, og man fornemmer, at man ikke kan se ordentligt.

Det er en fordel at opdele lys i funktioner, og hvis du først begynder at sætte ord på, hvad den enkelte lampe skal kunne gøre, er du langt. Man kan på den måde tage stilling til, hvad man lysmæssigt vil opnå i et givent rum. Mange af os har for lidt af det generelle og såkaldte orienteringslys, fx det lys man tænder, som tit er i loftet, når man kommer ind i et rum.

Lyset kan være underspillet eller kilden næsten usynlig, men dette lys er meget vigtigt. Har man styr på det, kan man til sidst købe det sjove lys. Fx unikke designerlamper, der ligner små kunstværker. For lys er også det, der giver visuel glæde i et hjem.

Marianne Tuxen

er industriel designer, men har specialiseret sig i lys og har en række fremtrædende projekter på sit cv.

Marianne Tuxens udgangspunkt er at manipulere med lyset for at skabe bestemte stemninger. Som når hun på Det Danske Institut i Rom dramatisk bruger lyset til at understrege et kunstværk og indenfor i samme institut belyser kunst og bøger, mens de øvrige områder i visse rum er mørkere.

Et andet eksempel er i designeren Mads Nørgaards nye butik i Tullinsgade i København, hvor hun kombinere lysrør med tre forskellige farvetemperaturer og opnår både en CRI på over 92 og en spændende oplevelse af det høje rum.

Skygger er med til at give et rum stemning. Så øjet bliver fanget af rummets vigtigste punkter. Her har Marianne Tuxen lavet et falsk ovenlys-vindue i et kælderrum, så man glemmer, at man er i en kælder.

På Hotel Nyhavn 71 har hun stået for lyset på værelserne og bruger effektfuldt forskellige lysstyrker for at skabe spændstighed i rummene, hvor arbejdslys naturligt nok har højere lysstyrke. Marianne Tuxen designer i øvrigt også armaturer til lampefirmaer.

ENTRÉ

Den klassiske fejl i en entré eller en forbindelsesgang er, at man placerer alle sine lyskilder i midten af loftet. Men det betyder, at man lyser gulvarealet op i stedet for væggene. I stedet anbefaler Michael Anker, at man vælger side og lader lyset køre asymmetrisk. – Således at man lader lyset skylle ned ad den ene væg. Det giver et mere fantastisk lys, hvor rummet bliver lyst op i stedet for at blive domineret af lyskilden, siger han.

Det giver især mening, hvis man har fx kunst på væggen, som så bliver lyst op i stedet for at ligge i skygge. – Hvis man har et gammelt hus med pudsede murstensvægge, kan det være virkelig flot at skylle lys ned af dem i gangen. Det bliver nærmest en skulptur i sig selv, mener Michael Anker. Et ovenlys er en anden løsning, der giver et naturligt og behageligt lys, foreslår Marianne Tuxen.

SPISESTUE

De fleste spisebordslamper kombinerer et nedadrettet lys fra fx spot eller pære med et diffust lys, der spredes fra en skærm i et materiale, lyset kan trænge igennem. Dette primære lys bør suppleres af andre lyskilder i fx vindueskarm eller spotbelysning på enkelte områder. Vær ikke bange for, at der er lidt mørkere i hjørnerne,

– Det gør ikke noget, at en del af et rum ligger i mørke. Det giver en interessant effekt og skaber fokus på nye måder, mener Marianne Tuxen. Husk i øvrigt altid at have lysdæmper i spisestuen, så lyset kan veksle fra kraftigt lave-lektier-lys til hyggeligt tid-til-cognac-lys.

GRUNDSKOLE I LYS

LED-pærer er et ret nyt bekendtskab, og mange har svært ved at finde de rigtige pærer. Det betyder, at de får forkert lys. Men i virkeligheden er det kun tre begreber, du skal kende til, når du skal købe pærer og lamper til din bolig: Lysets styrke, farve- temperatur og farvegengivelsen.

CRI (Color Rendering Index)
CRI er et mål for, hvor tæt lysets farve- gengivelse er på dagslys.
Dagslys har en CRI-værdi på 100, og en god LED-pære bør ligge på 95-98 CRI.

KELVIN

Lysets farvetemperatur måles i kelvin. Varmt lys har en lav kelvin, mens koldt lys har en høj kelvin.
1800 kelvin = stearinlys.
2700 kelvin = velegnet til privatbolig.

LUMEN

Lysstyrke – hvor meget lys pæren giver – måles på LED-pærer i lumen i stedet for watt, som man kendte fra glødepærer. 25 watt = 300 lumen

40 watt = 300-600 lumen 60 watt = 600-900 lumen

Det er vigtigt at tænke på, at det er kombinationen af lumen, CRI og kelvin,
der giver godt lys i boligen. Hvis man vil have en varm belysning, er det LED-pærens kelvin, man skal se på. Vil man både have varm og dæmpet belysning, er det kelvin (farvetemperatur) og lumen (lysstyrke), man skal være opmærksom på.

LYSDÆMPER

Sæt lysdæmpere på alle dine lyskilder. Så kontant lyder rådet fra lysekspert Michael Anker, når han rådgiver kunder. – Man bruger lyset forskelligt i løbet af dagen. Derfor skal man have muligheden for at skrue op og ned for lysstyrken.

Så sørg for, at der er fasedæmp i enten lampen eller pæren, siger Michael Anker. Der findes to typer LED-pærer: 230 V LED-pærer kan sluttes direkte til lysnettet, og det fremgår af æsken, om den kan fasedæmpes. 24 V LED-pærer kræver en driver (tranformer) i forbindelse med lampen. Køber man en lampe med indbygget driver, bør man sikre sig, at den har fasedæmper, så lysstyrken kan reguleres.

AMBIENT LIGHT

Som udgangspunkt kan LED-lys ikke skifte farvegengivelse (CRI), men kun lysstyrke (lumen). Dvs. at man med en lysdæmper kan sænke lysstyrken, men ikke farvetemperaturen, sådan som man kender det fra glødepærer, der afgiver et varmere lys, når de dæmpes. Der er imidlertid kommet et nyt produkt på markedet, der hedder ambient light eller color warm dim, som både kan sænke lysstyrke og farvetemperatur helt ned til 1800 kelvin, hvilket svarer til lyset fra stearinlys.

– Det hører under kategorien nice to have, not need to have, siger Michael Anker, der anbefaler, at man bruger ambient light i fx køkken og opholdsrum.

SOVEVÆRELSE

Den klassiske fejl i soveværelset er, at man har valgt en flot pendel, som i virkeligheden er beregnet til at hænge over et spisebord.
– En sådan vil oftest have et nedadvendt lys, hvilket vil sige, at man kigger lige op i lyskilden, når man ligger i sengen, forklarer Michael Anker.

I stedet bør man finde en pendel med en lukket skærm, og supplere med sengelamper, der har et fokuseret lys, så de kun lyser op lige der, hvor man skal læse. – Det er vigtigt, at der er en variation i lysstyrken fra de forskellige lamper. Er lysstyrken for ens, kan rummet virke trist og man fornemmer, at man ikke kan se ordentligt, siger Marianne Tuxen.

BAD

Det giver en flot effekt, hvis man blander det fokuserede og det mere diffuse lys, således at man kan ændre belysning i forhold til dagen og funktionen. Om morgenen vil vi have godt med lys til at gøre os klar til dagen. Men om aftenen, når vi tager et karbad eller er på vej i seng, passer det bedre med en dæmpet og mere indirekte belysning. Det opnås ved at bruge forskellige lyskilder, der kan tændes og slukkes individuelt og dæmpes med lysdæmper. Brug også indirekte lys fra fx spejle og hylder til at skabe stemning.

DEKORATION

En særskilt kategori af lys er det, vi har valgt at kalde dekorationslys. Det er lamper, der ikke vælges for deres lysgivende egenskaber, men fordi de er smukke at se på. Dekorationslys er et supplement til grundbelysningen i et rum og skal mere ses som et skulpturelt element. Dekorationslys kan være den faktor, der giver den helt rigtige stemning til rummet.

STUE

Stuen er et af de sværeste rum at oplyse, da lyset både har en praktisk funktion, men desuden skal skabe stemning og give rummet karakter. – Det er en fordel af opdele lyset i funktioner. Det generelle lys er det, man tænder, som tit er i loftet, når man kommer ind i rummet. Det vil i private boliger ofte være lidt underspillet, og kan suppleres med bordlamper, der ofte anvendes i periferien af rummet, forklarer Marianne Tuxen.

Det generelle lys skal suppleres med fokuseret lys i enkelte områder: fx over et evt. spisebord eller i læsehjørnet. – Mange boliger i dag har store vinduespartier, som står som sorte huller om aftenen. Går vinduerne fra gulv til loft kan man sætte en standerlampe tæt på, og er der vindueskarm, kan man sætte en bordlampe i den, siger Michael Anker. Man kan desuden vælge at oplyse en enkelt væg med spots, hvilket giver en flot effekt – især hvis det er murværk, eller man har kunst på væggene.

KØKKEN

Når man laver mad, er det vigtigt at have godt lys der, hvor man arbejder. Men det glemmer mange, når de indretter køkkenet, og en typisk fejl er, at lyskilden er placeret, så man skygger for den, når man laver mad. – Hvis køkkenet er en del af stuen, arbejder man ofte med det fleksible lys, der både er et arbejdslys med et højt lysniveau og et helt neutralt lys, der i princippet er det samme, blot dæmpet, siger Marianne Tuxen. Michael Anker foretrækker en kombination af spots med fokuseret lys mod arbejdsog spiseområderne og et mere diffust lys fra fx en opal-skærm til at give en afslappet og hyggelig stemning til rummet.

– I et L-formet køkken vil jeg belyse bordpladerne, køkken-øen og evt. spisepladsen, og så ikke tænke så meget på det andet. Der skal nok komme noget strø-lys, og det giver kontrast, hvilket er fint, siger Michael Anker.

LYSEKSPERTEN MICHAEL ANKER

har gennem en årrække arbejdet for og med nogle af verdens førende lysfirmaer. Han ejer nu firmaet Anker & co.

– Det vigtigste værktøj, når man skal have godt lys i hjemmet, er skygge. I 1980’erne plastrede man fx køkkenerne til med spots i loftet, så det lignede en lille stjernehimmel. Men man skal ikke være bange for, at der bliver lidt mørkt på gulvet. For at få dynamik i rummet skal man også have områder med skygge, forklarer Michael Anker.

Han arbejder med begreberne diversitet og asymmetri som et gennemgående tema, når han skal rådgive en kunde om lys.

– Jo flere forskellige lamper, lyskilder og lampeformer, man har, jo bedre bliver lyset i rummet. Dér hvor man sidder og læser, kan man fx have en lampe med metalskærm, som giver et fokuseret lys, så man kun får lys dér, hvor man vil have det. I den anden ende af sofaen, der vender ud mod lokalet, vil man gerne have noget andet mere diffust lys, så der er en lampe med en opal skærm en god løsning, mener Michael Anker.

Mange vælger i disse år at få større og større vinduer i deres hjem, og det betyder, at de står som store sorte huller om aftenen.

– Sæt en standerlampe i nærheden af vinduet eller i vindueskarmen. Når man så tænder om aftenen, bliver karmen lyst op fra indersiden, hvilket giver nogle forskellige toner og stemninger, jeg rigtig godt kan lide, siger Michael Anker.

Han anbefaler desuden, at man vælger at belyse en enkelt væg i fx stuen med spots – typisk den mørkeste væg i rummet.

– Hvis man kan belyse noget kunst eller en lille skulptur, så giver det en fin effekt.