
Menu kaster nyt lys over sommeren
Vi har været på opdagelse i Menus SS17-kollektion, der byder på fire stærke belysningsnyheder til både loft, væg og bord. Se dem her.
AfElisa Nadire Caeli
Den anerkendte danske designer Søren Rose står bag Walker væglampen, der oprindeligt er et bestillingsprojekt for det københavnske boligbyggeri The Silo, hvor hver enkelt af de 40 unikke lejligheder er indrettet med en Walker lampe. Lampen er skabt i messing med en sort pulverlakeret skærm i et moderne og markant design, hvor både led og skærm kan justeres i forskellige retninger. Den kan købes for 2.195 kr. hos Luxo Living.