Sneak peek på efterårets nyheder fra Stelton
Trænger dit køkken til en upgrade? Se med her, hvor vi serverer Steltons elegante efterårs- og vinternyheder.
AfElegant udvidelse til Collar-serien. Cocktailshakeren rummer 500 ml, og målebægeret har to mål: 2 og 4 cl. Shakerens låg og målebægeret er begge belagt med messing, der giver et moderne og eksklusivt udtryk.
Den elegante STOCKHOLM-serie udvides med et serveringsfad, ostehøvl, ostekniv, osteskærer og kagekniv. Serien er ideel til anretning af lækkerier som charcuteri, ost og kage.
Emma er kendetegnet af rene linjer og rolige tone-i-tone-farver. Årets nyheder byder på en smuk og harmonisk serveringsbakke med lakerede bøgetræshåndtag samt en frokosttallerken på 22 cm i diamater, perfekt til brunch, frokost eller forret.
Unified er en smuk og klassisk slank lysestage med blank profil, belagt med hvid emalje. Den fås i to størrelser: 17 cm og 21 cm.
Den stilfulde bonbonniere pirrer nysgerrigheden med et stramt design, der brydes af en legende bølgetop. Peak er godkendt til tørre, ikke-syreholdige fødevarer som chokolade og slik, men er også ideel til smykker, nøgler eller andre småting.
Termokoppen To Go Click er efterhånden en klassiker, ideel til efterårets og vinterens bilture, gåture eller rejser. Farvenyhederne sort, blå og brun metallic bevæger sig i år over i industrielt look, hvor mat og skinnende er parret i smuk forening.
I år er der godt nyt til teelskerne. Stelton introducerer nemlig EM tebryggeren som nyt medlem af EM familien. Desuden introduceres den klassiske EM Press stempelkande i en skøn støvet grøn nuance.