Se tre unikke og inspirerende snedkerkøkkener med masser af sjæl

Bliv inspireret af disse tre snedkerkøkkener, der på forskellig vis alle byder på masser af varme og moderne karakter.

Det kan være en udfordring at finde ud af hvilket slags køkken, der både passer til dine visioner og dit hjem. For det skal både være praktisk, af god kvalitet og bidrage til din stil og din bolig. Vi har her samlet tre meget forskellige køkkener, der på hver sin vis er udført med respekt for boligens rammer og ejernes drømme.

Udtrykket er moderne og varmt med dette køkken i egetræ, hvor det naturlige materiale kommer til sin ret i detaljerne. Foto: Hanstholm Køkken

Stringent natur i parcelhuset

Få naturen indenfor med et køkken, hvor de naturlige materialer kommer til sin ret. Dette køkken i egetræ fra Hanstholm Køkken får på stringent vis fremhævet det smukke spil i træet. Fronterne er valgt uden synlige håndtag, så udtrykket fremstår stramt og konsekvent. Det giver en fornemmelse af ro i rummet, mens der stadig føles varmt og rart at være.

Den skræddersyede løsning med en espresso-station gør køkkenet til sit helt eget, mens der samtidig at er taget højde for hverdagens rutiner. Foto: Hanstholm Køkken

Det stramme køkken passer godt ind som moderne indslag i det renoverede parcelhus fra 1960'erne. Her giver det med sin høje snedkerkvalitet et nik til den ærlige arkitektur og de stramme linjer fra den æra og løfter designet til et tidssvarende udtryk, der komplimenterer både fortid og nutid.

Tip: Skab små stationer til de maskiner og steder, du bruger mest i løbet af dagen for at give køkkenet et personligt indslag, der passer til dine rutiner.

Køkkenets klassiske stil komplimenterer smukt villaens originale, romantiske detaljer på en moderne facon. Foto: Hanstholm Køkken

Den mørkegrå væg fremhæver de sprossede vinduers detaljer, mens den lysegrå tone på køkkenet skaber helhed i rummet. Foto: Hansholm Køkken.

Køkkenets mere moderne og enkle udgave af den klassiske fyldningslåge skaber et elegant samspil med villaens originale, romantiske stil, som for eksempel ses i de smukke, sprossede vinduer. Den nedtonede grå farve giver ligeledes køkkenet et nutidigt tvist, hvor messingvandhanen og de læderbetrukne messinggreb skaber en flot kontrast til de lyse overflader.

Tip: Lad køkkenet være centrum for hygge med en indbygget bænk i forlængelse af skabene. Her kan du gøre kokken selskab eller nyde morgenkaffen i ro og mag.

Fronter og gulv går næsten i ét i dette køkken og giver et stramt og elegant udtryk, hvor lys og kvalitet bliver fremhævet. Foto: Hanstholm Køkken

Moderne elegance i nybygget villa

Mørke toner er tilbage i boligen. Det gælder også for køkkenet, hvor der i den grad er plads til modigere valg. Dette køkken i røget eg fremstår med sit mørke materiale og sine stramme linjer som et moderne madværksted, hvor detaljerne for alvor kommer til sin ret.

Med bordpladen i hvidt marmor, der omkranser den centrale køkkenø og bryder det mørke egetræ på fronter og gulv, bliver øen på elegant vis indrammet og giver plads til siddende gæster. Det giver et stilistisk og rent udtryk.

Tip: Lad gulv og køkken være i samme farve eller materiale for at skabe en smuk helhed i rummet.

De skråtskårne lameller og mødet mellem marmorets struktur og træets årer viser, hvordan de små detaljer gør hele forskellen i køkkenet. Foto: Hanstholm Køkken