© Miele

Her er køkkenprodukterne, der skaber sammenhæng i køkkenets design

Længe har køkkenprodukter været noget, vi gemte væk. Nu er de blevet en bevidst del af køkkenets design – og resultatet er et køkken, hvor æstetik og funktion endelig taler samme sprog.

Køkkenet er blevet et af hjemmets mest ambitiøse rum. Et sted, hvor æstetik og funktion ikke længere er to separate hensyn, men én samlet ambition. Vi vil have det hele: et rum, der fungerer, skaber gode madoplevelser og samler folk – og så vil vi have det til at se godt ud.

I den udvikling har køkkenprodukterne fået en ny rolle. Ikke længere som elementer, der stikker ud og helst skal gemmes væk, men som en bevidst og integreret del af køkkenets udtryk.

Det er præcis den tanke, Miele har bygget deres nye ArtLine-serie i pearlbeige op omkring – og her er, hvad du skal vide om serien.

En farve, der tilfører ro

Noget af det første, man lægger mærke til ved Mieles ArtLine-serie i pearlbeige, er farven. Ikke fordi den råber op – men fordi den gør noget ved rummet, som er svært at overse.

Den tilfører en ro og en rød tråd, der formår at give køkkenprodukterne en æstetik, som vi sjældent har set før.

© Miele

Pearlbeige er en varm, dæmpet nuance, der balancerer mellem grå og beige, og giver køkkenet en karakter og elegance, som hvid, sort og stål ikke helt formår på samme måde. Pearlbeige samler rummet og skaber den stemning, der gør køkkenet i stand til at være alt det, vi forventer af det i dag.

Et fleksibelt valg – uanset hvilken retning dit køkken går

Men det er ikke kun farven, der gør Mieles ArtLine-serie til noget særligt. Det grebsfrie, planmonterede design betyder, at køkkenprodukterne og køkkenets øvrige elementer smelter sømløst sammen og på den måde løfter helheden.

Uden synlige greb bliver udtrykket roligere og mere sammenhængende – og køkkenet føles gennemtænkt helt ud i detaljerne.

© Miele

Pearlbeige har samtidig den kvalitet, at den er udviklet til at komplementere en bred vifte af indretningsstile og harmonerer særligt godt med naturlige materialer som træ, natursten og keramik.

Serien kan derfor passe til alt fra et lyst og let køkken til et køkken med dybere, jordfarvede elementer. Den moderne, men samtidig tidløse appel sikrer desuden, at udtrykket forbliver stilfuld mange år fremover.

En god ramme om det gode liv

Pearlbeige er dog ikke kun et æstetisk valg. Bag den smukke overflade gemmer sig en serie af køkkenprodukter, der giver dig mulighed for at kræse om det, du holder allermest af i køkkenet. Både på hverdagsaftener og ved middagsselskaber, hvor der gerne må gøres lidt ekstra ud af det.

ArtLine-serien rummer alt fra ovne, dampovne med ovnfunktion, kompaktovne med mikrobølger, varmeskuffer, espressomaskiner og vinkøleskabe: produkter, der alle kan indgå som en naturlig del af køkkenets samlede udtryk.

Mieles indbyggede vinkøleskab beskytter dine vine perfekt – og med Push2open blender det elegant ind i køkkenets linjer.

© Miele

Med Mieles Gourmet-varmeskuffe kan du holde dine retter varme ved præcis den rette temperatur, eller varme tallerkener op inden servering. Du kan sågar langtidsstege i skuffen.

© Miele