
Et mærke du skal kende: Humdakin
Humdakin er et nyt dansk brand med et simpelt og skandinavisk design, hvor kvalitet og bæredygtighed er i højsædet. Vi har her samlet vores favoritter fra mærket.
Af — 12. september 2018Hverdagsluksus inspireret af dansk natur
Essensen af Humdakin er at bringe lidt mere luksus ind i hverdagen gennem simple produkter, der er produceret med henblik på at være så naturlige som muligt.
Produkterne er inspireret af de danske kyster og skove, hvilket også kan ses på ingredienserne. Nordiske planter som kamille, havtorn, salvie og rød tang giver ikke blot en mild og indbydende duft, men sikrer også, at produkterne er skånsomme mod både hud og natur.
Anti Smell Handsoap
Den populære sæbe fjerner sikkert og effektivt lugte fra dine hænder og efterlader dem rene, fugtede og med en behagelig, mild duft.
300 ml., 210 kr., Humdakin
Bath Towel
De hvide bomuldshåndklæder er essensen af hverdagsluksus. Den økologiske bomuld er blød og skånsom mod huden, og hver pakke indeholder 2 håndklæder.
L: 140 cm., B: 70 cm., 2 stk., 749 kr., Humdakin
Ample Fragrance Sticks
Duftstængerne har en rig aroma af lotusblomst og bergamot, der er perfekt til både soveværelset og badeværelset. Humdakins duftstænger holder flere måneder og findes også i en variant med cedartræ og patchouliolie.
250 ml., 349 kr., Humdakin
Knitted Kitchen Tea Towels
Det strikkede viskestykke er lavet af 100% økologisk bomuld, der er stærkt absorberende og hurtigt tørrende. Samtidig er de dekorative og giver et strejf af farve.
Findes i flere farver, 139 kr., Humdakin
Babyroom Cleaner
Det milde rengøringsmiddel er udviklet med familiens vigtigste medlem i tankerne. Den er baseret på naturligt ekstrakt fra kamille og er helt fri for skadelige parabener. Kamillen er skånsom mod den sensitive babyhud og har en mild, behagelig duft.
750 ml., 120 kr., Humdakin
Iron Dustpan
Fejebakken har et naturligt udtryk i jern og træ, der giver et ellers kedeligt hverdagsitem en form for eksklusivitet.
B: 26 cm., L: 35 cm., D: 5 cm., 199 kr., Humdakin