Derfor skal du bruge farver i dit køkken

Farver kan nemlig betyde meget for, hvordan du bruger og opfatter dit køkken.

I lang tid har vi været vant til, at køkkener skal være hvide som sne og fremstå nærmest klinisk i deres indretning. Nu er tiden imidlertid kommet til at der skal farve på køkkenet – hvad enten det er fronterne, væggene eller blot detaljer. Men hvilke farver skal du så vælge at krydre dit køkken med?

Skab hygge med brune nuancer

© Bosch

Brun kan for mange mennesker virke som en voldsom farve at male på store flader eller generelt bare bruge i hjemmet. Man skal dog ikke underkende en af 70'ernes favoritfarver dens virkning, når det kommer til at skabe hygge, hjemlighed og intimitet. Brugt korrekt kan nuancer som beige og chokoladebrun også tilføre dit køkken eksklusivitet og opløfte rummet til meget andet, end bare et sted, der bliver brugt til madlavning.

Er du ikke meget for at give dig i kast med brune farver som permanent løsning, kan du med de nye Vario Style køleskabe fra Bosch tilføre mørke nuancer som perleguld eller espressobrun til dit, uden at skulle male eller renovere. her det nemlig køleskabets front, der nemt kan udskiftes, alt efter hvilken farve du er brændt lun på.

Øg appetitten med klare farver

© Bosch

Ligesom brun kan gul og orange måske virke som farver, der kræver et modigt sind, hvis de skal bruges i hjemmet. De kan dog være rigtig gode farver til dit køkken, da begge farver stimulerer din positivitet, din appetit og den sociale aktivitet i køkkenet. Og da køkkenet jo i dag er meget mere end bare et madlavningsværksted, men også samlingspunktet for mange familier, kan det være oplagt at kaste sig ud i disse farver.

Desuden er en anden glad og klar farve god til dit køkken – grønne nuancer er med til at skabe en afslappende energi i rummet og henleder tankerne på sundhed og vækst. Den følelse kan du nemt understøtte med krydderurter og andre små detaljer i rummet.

Vario Style køleskabet fra Bosch kommer i 19 forskellige farver, hvor alt fra klassisk perlehvid til kirsebærrød og midnatsblå danner ramme om kollektionens brede farvepalette, så du nemt kan tilføre dit køkken farve og på den måde påvirke rummets energi.

Hvis du senere skifter mening, kan du bestille fronter i en anden farve og selv skifte til en helt ny stemning på 2 minutter. Læs mere på bosch-home.dk.