De fleste af os er kaffedrikkere, så hvorfor ikke give en god kop kaffe i julegave? Glæd familien, kæresten, vennerne eller dig selv med en julegave, der gør livet lidt lækrere – hver dag.
Der findes et væld af bryggemetoder, som hver især giver en smagfuld kop kaffe. Men faktisk er genvejen til den perfekte kaffe helt enkel: Gode kaffebønner, friskkogt vand, en glaskande og stålfilter. Det er alt, hvad der skal til. Ingen papirfiltre eller kapsler. Intet overflødigt.
En af de mest populære måder at brygge kaffe på lige nu er nemlig som slow brew – hvor kaffen brygges langsomt og helt enkelt, med fokus på kvalitet. Netop den gode kop kaffe har været gennemgående for danske Bodum siden begyndelsen i 1944, hvor Britta og Peter Bodum stiftede selskabet. Du kender helt sikkert Bodum for den franske stempelkande Chambord, der i dag kan findes på Museum of Modern Art og et utal af hjem verden over - i 55 lande faktisk. Bodum er stadig familieejet med sønnen Jørgen Bodum ved roret.
Bliv inspireret til skønne julegaver fra Bodum til kaffeelskeren her.
Pour Over kaffebrygger med kork, 0,5 l., 249,95 kr., Pavina dobbeltvægget glas, 2 stk., 179,95 kr, Bodum
En af de foretrukne måder at brygge kaffe på er med stempelkanden - og med god grund. Det er en af de mest bæredygtige bryggemetoder, og når du brygger uden filter, bevarer kaffen de naturlige olier fra bønnerne, og det giver en mere rund smag.
Du kender helt sikkert allerede den franske stempelkande Chambord, der nærmest er blevet ikonet på danske Bodum. Den er solgt i over 100 mio. eksemplarer verden over og er udstillet på Museum of Modern Art i New York. Stempelkanden har fået sit navn, fordi den er opkaldt efter Chateau Chambord i Frankrig – designet på stempelkanden er nemlig inspireret af tårnene på slottet.
Læs, hvordan du brygger den bedste kop kaffe på stempelkande.
Måske har du allerede hørt om at brygge kaffe med vakuum eller "Siphon", der ikke kun ser flot og futuristisk ud, med vandet der bobler i kolben – smagen af kaffen er også helt i top. Verden over brygger kaffenørder og baristaer på kaffebarerne med vakuum, og danske Bodum har med deres ePEBO gjort det let at gøre dem kunsten efter derhjemme.
Men faktisk er vakuum-kaffebryggeren ikke en ny opfindelse. Stifteren af Bodum, Peter Bodum, fik fat i en vakuum-brygger fra Frankrig i 1950’erne og var meget imponeret over kaffens smag, men synes, vakuum-bryggeren var for dyr. Derfor begyndte han selv at producere den oprindelige PEBO vakuum-brygger – PEBO står for Peter Bodum. I dag er den blevet elektrisk og hedder ePEBO.
Se, hvordan du brygger smagfuld kaffe på ePEBO fra Bodum.