© Garant

10 smukke ting, der forbedrer akustikken i dit hjem

Æggebakker som støjdæmpere er ikke ligefrem den store indretningstrend. Her er 10 lydabsorberende elementer, som faktisk passer ind i indretningen.

Førstehjælp til bedre akustik

Der er mange muligheder for at optimere lyden i et stort rum.

Stoffer i lange baner er det nemmeste at bruge for at gøre lydbilledet mere tyst og lækkert for ørerne – her får du ti smarte løsninger, der ikke kun hjælper, men også er smukke for øjet.

LÆS OGSÅ

Tekstilinstallation
© Anne Boysen

1. Tekstilinstallation

Denne tekstilinstallation skabte designerne Anne Boysen og Nicolai Howalt til en udstilling. 99% af lyden, der rammer tekstilreliefferne, absorberes.

Findes i tre farver og kan købes her

Fiber art
© Rebekka Nielsen

2. Tekstilkunst

Tekstilkunst i et køkken-alrum giver personlighed og vil samtidig hjælpe på lyden. Her er det Rebekka Nielsen, som har arbejdet med plantefibre i mange farver.

Find den her

Grå Kisho fra Linie Design
© Linie Design

3. Tykke tæpper

Tykke tæpper er den allernemmeste måde at dæmpe rummets lydbillede på. Vælg gerne et stort et under hele spisebordet, og se efter et i en god kvalitet og i praktiske farver, som dette grå Kisho fra Linie Design.

Du finder tæppet her

Vægtæppe
© Shopperboard

4. Vægtæpper

Det håndquiltede vægtæppe giver ud over humør også god lyd til køkken-alrummet.

Læs mere om vægtæppet her

Wooly gardiner
© Arne Aksel

5. Lange gardiner

Lange gardiner dæmper konsekvent lyden. Og du kan overveje at hænge dobbeltgardiner op. Her ses Wooly, et groftvævet hørstof i en varm bronzefarve fra Arne Aksel.

Du finder gardinerne her

Amanda Lilholt 40
© AKUART HOME

6. Akustikbilleder

Skab dit eget akustikbillede til væggen i køkken-alrummet, eller vælg fra Akuart Homes store kollektion af støjabsorberende billeder til væggen.

Du kan købe billederne her

String Work
© String Furniture

7. Lydabsorberende reoler

Denne reol fra String Works er bl.a. fremstillet i mørkegrå filt, der virker lysabsorberende, og kan med fordel anvendes til at skabe bedre akustik i køkken-alrummet. Fyld reolen med kogebøger og børnenes yndlingsbøger.

Læs mere på hjemmesiden

Montana Free stofpaneler
© Montana

8. Fleksible stofpaneler

Designeren Jakob Wagner har i denne reol fra Montana arbejdet med fleksible stofpaneler, som kan flyttes rundt.

Stofpanelerne forhandles her

Luceplan pendler
© Luceplan

9. Pendler

Trypta er et system af pendler, designet af Stephen Burks for Luceplan. De tre akustik-paneler er lavet af et højtydende lydisolerende materiale, polstret med tekstiler, der fås i forskellige farver. Det cylindriske aluminiums-hus er udstyret med to LED-lyskilder.

Find en forhandler her

Træfliser
© Trewerk

10. Fliser i træ

Norske Trewerk har udviklet fliser i træ, som, hvis de sættes sammen i et flot mønster, vil hjælpe på lyden.

Fliserne forhandles her

LÆS OGSÅ