Sådan kan du pifte dit hjem op

Hos Jensen Company forstår vi, at der nogle gange kan trænge til lidt nyt i hjemmet. Det betyder dog ikke, at du behøver at lave de helt store ændringer, hvilket både kan være dyrt, overvældende og tage lang tid. For med ganske få ændringer kan du faktisk nemt give dit hjem et friskt pust af nyt liv. Læs med her, hvor vi fra Jensen Company kommer med gode råd og forslag til, hvordan du kan pifte hjemmet op.

Se dit hjem i et nyt lys

Det kan være nemt at overse små detaljer i hjemmet – men det er faktisk ofte disse mindre genstande, der kan være med til at gøre den helt store forskel. Hvis du føler for lidt forandring, kan det derfor anbefales at starte med at rette blikket lidt opad i stedet for at kigge på de større møbler i dit hjem. Billeder på væggene, lamper i loftet og små potteplanter på svævehylder er blandt andet noget, der er relativt nemt at skifte ud, men som faktisk kan give stuen, køkkenet eller et tredje sted i dit hjem nyt liv. Hos Jensen Company tilbyder vi for eksempel flotte og stilrene Louis Poulsen-lamper, der kan være værd at overveje. Disse simple men smukke lamper kan være lige nøjagtig det friske pift, du har ledt efter.

Giv nyt liv til gamle møbler

Det er ikke altid, at du har brug for at erstatte noget i dit hjem med nyt, hvis du har brug for et friskt pust derhjemme. Der findes rigtig mange møbler, der relativt nemt og hurtigt kan blive forvandlet til en helt anden stil. Blandt andet kan træmøbler males i flotte farver, der kan være med til at sprede godt humør. Ligeledes kan stofmøbler ombetrækkes, så de både får et nyt udtryk, men samtidig også kan komme til at se helt nye ud.

Tag naturen med indenfor

Uanset om du allerede har mange planter derhjemme eller ej, vil vi hos Jensen Company altid anbefale dig at tage et kig på mulige ændringer her. Måske kan en mindre plante blive skiftet ud med en større for at give et helt andet udtryk i rummet? Eller også kan du lege med at sammensætte forskellige planter, der kan skabe et flot samspil mellem det diskrete og det opmærksomhedskrævende. For én ting er sikkert – lidt grønne planter har sjældent gjort noget negativt for indretningen. Og vælger du de rette planter, kan de tilmed gøre noget godt for den reelle luft i dit hjem. Og hvem vil ikke gerne det?