Forberedelse, forberedelse, forberedelse
Det kræver ugers forberedelse fra min side at sikre, at mine elever tager inspireret hjem fra mine seminarer. Et kursus starter altid med hjemmeforberedelse. Jeg sætter mig ind i de forskellige niveauer, beslutter hvilke discipliner vi skal arbejde med, hvordan jeg vil præsentere opgaverne, og hvilke varer der skal med. Mange af mine kurser afholdes i udlandet, så der kan være klima- og kulturhensyn, jeg skal være opmærksom på.
Til seminaret i Finland blev alle varer bestilt i Holland, og transporteret til Keuda. Omkring 5000 blomsterstilke. Nogle gange går noget bare galt, og jeg får ikke de blomstermaterialer jeg har bestilt. Derfor trækker jeg altid vejret dybt, inden jeg åbner døren til kølerummet og får det fulde overblik. Både over hvad er velankommet, og hvad der mangler. Så må jeg improvisere med de varer der er, eller læne mig op ad de lokale kontakter som gartnere eller blomsterindkøbere. Heldigvis var alt perfekt ankommet til det finske seminar, og så er der de varer jeg helst selv vil håndbære. Til Finland seminaret lå der i tørrede frøstande, forskellige græstyper, og de helt specielle typer bindetråd, kork og garn i kufferten. En fuldstændig uundværlige arbejdsting.
Inden det finske seminar havde jeg tre forberedelsesdage. Der bliver ordnet varer, valgt varer, udført masser af trådarbejde, bundet stativer og meget mere. Der bliver lagt sidste hånd på alt arbejde, så alt ligger klar til seminar start. Det er et stort arbejde, og kræver mange hænder. Jeg var så heldig at få assistance fra fire elever fra Keuda Skolen. De er lykkelige for at lære lidt ekstra, og jeg er meget glad for hjælpen.
Blomsterbranchen er egentlig ret speciel for vi hjælper gerne hinanden. På kryds og tværs både med manglende skæreknive, glemt tråd, eller tips og gode råd. Både i det daglige arbejde, men også til de store internationale konkurrencer. En af de få ting jeg ikke kunne få hjælp til i Finland var de helt rigtige grene til buketterne. Men det viste sig, at de stod i skoven lige udenfor min lille træhytte, så jeg måtte ud i meterhøj sne, og skære og plukke.
Jeg keder mig aldrig i mit fag. Det er et privilegium at arbejde med blomster, og det er en fornøjelse at undervise. Der er virkelig knald på, når 65 elever er samlet, så det kan være rart at trække stikket lidt om aftenen. Det fik jeg rig lejlighed til i min lille skovhytte de sidste to dage, hvor jeg var helt alene. Som i helt alene, uden internet og kun i selskab med finsk TV.