
Imponer dine gæster med vilde, smarte køkkenfunktioner
Med disse nye køkkenfeatures og gode råd vil dine gæster have svært ved at glemme maden, stemningen og dig som den gode vært.
AfDer er intet som et middagsselskab med god mad og hyggelig stemning. Desværre kan det være en udfordring at være en god vært, der underholder og nyder selskabet, når du samtidig skal stå for lækre madretter i køkkenet.
Derfor giver vi her i samarbejde med Miele svaret på, hvordan du imponerer dine middagsgæster. Deres nye serie af køkkenprodukter, Generation 7000, indeholder nemlig en række smarte funktioner, som giver dig mulighed for at servere velsmagende mad uden at skulle stresse.
Undgå at bruge din aften i køkkenet
Under cocktail hour og hele middagen igennem er det ærgerligt, hvis du hele tiden skal gå for at se til maden. Med en ovn fra Mieles Generation 7000 følger den smarte funktion 'Foodview', som sørger for, at du ikke behøver gå ud til ovnen mere end højst nødvendigt. Her er der nemlig et kamera indbygget i ovnrummet, så du kan holde øje med maden direkte fra din smartphone. Du kan desuden justere temperaturen og tilberedningstiden via en app, så du kan bruge så meget tid med dine gæster som muligt.
Dæk op til fest
Efter middagen kan du passende stille frem til fest. Hav en bakke med et assorteret spiritus-sortiment klar med isterninger og forskellige slags vand at mixe med, sørg for at have et lille udvalg øl på køl og husk nogle alkoholfrie valgmuligheder til dem, der ikke drikker, men stadig gerne vil være en del af festen. Skru op for musikken (du har selvfølgelig sørget for en fed playliste), tag dig en drink og overgiv dig til den gode stemning - du har nu bestået aftenen som en eminent vært.