IKEA åbner helt nyt butikskoncept

"Vi vil gerne gøre det nemt og bekvemt for kunderne at komme til IKEA."

© IKEA

Showroom i København

IKEA har i lang tid villet tættere på københavnerne – det kommer de efter sommerferien. De åbner nemlig et showroom på Vesterbro i København, hvor der bliver mulighed for at gå på opdagelse i deres køkken- og garderobe-sortiment:

– Vi vil gerne gøre det nemt og bekvemt for kunderne at komme til IKEA og få hjælp til at planlægge og bestille køkken og garderobeløsninger. Det har længe været vigtigt for os at komme tættere på københavnerne, siger Johan Laurell, adm. direktør i IKEA Danmark.

Ambitiøse planer

Men åbningen af showroomet er forhåbentlig kun begyndelsen på IKEAs tilstedeværelse i København. De har nemlig planer om, at åbne et varehus i byen:

– Vi har fortsat ambitiøse planer for et varehus på Kalvebod Brygge. Det er en del af vores planer om at skabe et nyt IKEA, hvor vi er tættere på københavnerne og inspirerer dem til at leve et mere bæredygtigt liv derhjemme, siger Johan Laurell.

I det nye showroom er der som nævnt fokus på køkken og garderobe, og der vil ikke være mulighed for at købe de velkendte IKEA produkter - dog kan de bestilles til levering.

Relaterede Artikler