Klare Korsvaser udstillet på Bodil Kjærs berømte arbejdsbord, som hun skabte i Boston i 1959. Bordet er lavet med funktionaliteten for øje – ligesom vaserne. For bordet har ikke store skuffeskabe under bordpladen, og derfor kan en hel gruppe samle sig rundt om det, mens papirer hurtigt kan gemmes væk i de integrerede skuffer.
Det hedder sig, at man blot skal nævne ét bestemt bord, som Bodil Kjær tegnede i 1959, og så er folk med på, hvem hun er. Vi taler om dét bord, som fik plads i de tidlige James Bond-film, og som med snart 60 år på bagen høster svimlende høje hammerslag på auktioner. Nævner man derefter hendes korsformede glasvaser, er der slet ingen tvivl blandt kendere. Så taler vi om den danske arkitekt og professor Bodil Kjær, hvis møbler – eller elementer af arkitektur – som hun hellere vil kalde dem, er solidt forankret som en del af den danske designskat.
Derfor er det en sand klassiker, som igen sættes i produktion, når Holmegaard nu relancerer vaserne under navnet Crosses ud fra Bodil Kjærs originale tegninger fra 1961.
Men trods ikonstatus har møbelproduktionen blot været en parentes i 85-årige Bodil Kjærs liv. Et liv, som arbejdet har været en del af, og ikke en karriere, understreger hun.
Bodil Kjær er født på en gård i det østjyske, og allerede som 12-årig vidste hun, at hun ville lære at skabe bygninger. Hun uddannede sig som indretningsarkitekt med fokus på elementer af arkitektur og havde læremestre som Finn Juhl og Jørgen Ditzel. I de efterfølgende år skabte hun showrooms, kontorer og udstillinger bl.a. fra sin egen tegnestue, hvorefter hun drog mod Boston i USA for at tegne møbler og inventar til større offentlige byggerier. Det blev begyndelsen til, at hendes navn blev anerkendt på den internationale scene. Og på trods af at hendes CV i dag breder sig over 56 sider, har Bodil Kjær aldrig haft en decideret karriereplan. I stedet har hun været selektiv og takket ja, når der er opstået en ny mulighed for at dygtiggøre sig inden for sit arbejde med arkitekturen.
