
Sådan frisker du tulipanerne op og binder en smuk buket
Blomsterdesigner Annette von Einem viser her, hvordan du frisker dine tulipaner op, hvis de hænger – og giver også gode tips til, hvordan du binder en smuk buket.
AfFriske tulipaner er fantastiske
Tulipaner er en af danskernes yndlingsblomster, og det er der mange gode grunde til. En af dem er, at der måske næppe findes en fornemmelse, der er mere lækker end at kramme et bundt friske sprøde og knitrende tulipaner.
Men lige så smukke tulipaner er, når de ar friske og ranke, lige så triste og nedslående er de at se på, når hovederne hænger og stilken er slatten, Du kender garanteret synet, for det er lige præcis sådan mange af de billige tulipaner, man køber om foråret ser ud efter et par dage.
Sådan vækker du tulipanerne til live
Men fortvivl ikke, for blomsterdesigner Annette von Einem kender et rigtig blomsterbinder-trick, der kan give tulipanerne nyt liv:
Man skal blot lægge tulipanerne på et stykke papir - fx en serviet - og derefter rulle dem stramt sammen, uden at de dog skal blive maste. Derefter sættes blomsterne i en vase med vand og stilles køligt i et par timer. På den måde bliver tulipanerne igen vandmættede og spændstige.
Læs også denne guide med 6 tricks, der holder tulipaner friske dobbelt så længe.