
Cool kontrast til sommerblomsterne
Willmann-vasen fra Menu er på smuk vis skabt i de kontrastfulde materialer beton og glas og er helt perfekt til sommerblomster i fine, feminine farver.
AfElisa Nadire Caeli
Hanne Willmann har designet denne vidunderlige vase i en leg med former og materialer. Nederste del af vasen er på atypisk vis smallere end øverste del, og materialerne kunne ikke være mere kontrastfyldte: Fint og feminint glas i bunden forbindes med råt og maskulint beton foroven. Vasens grå ydre kan på lækker vis suppleres af sommerblomster i rødlige og grønne nuancer, men i kraft af det unikke og kunstneriske design pynter den smukt i vindueskarmen selv uden blomster.
Vasen fås hos Designfund, hvor du finder over 55 forskellige flotte vasedesign.