
Bæredygtig kollektion med velgørende formål
Paper Collective har i dette efterår indgået samarbejde med anerkendte svenske designstudier.
AfPaper Collective har et mål om at skabe en international platform for moderne designplakater. Derfor stræber Paper Collective efter at indgå samarbejde med de bedste grafiske designere, illustratorer og kunstnere.
I dette efterår har Paper Collective indgået samarbejde med to anerkendte og succesfulde designstudier, som præger sæsonens plakatnyheder. Der er tale om de svenske designstudier Form Us With Love og Note Design Studio. Form Us With Love har lavet skønne illustrationer af forskellige naturelementer i 1:1 skala. Eksempelvis verdens største grankogle og et hagl på størrelse med en fodbold. Note Design Studio har fokus på smukke farver, som foldes flot ud i deres plakatserie ”The Beetles”, der forestiller farverige og grafiske krybdyr.