5 tips: Sådan indretter du studieboligen

Føler du, at din lejlighed er rodet og ønsker derfor mere plads? Vi har samlet 5 tips, som du kan benytte dig af, når du skal indrette din studiebolig.

Tip 1: Sådan laver du en lille kontorplads

Hvis du ønsker et kontorhjørne, men ikke har meget plads at gøre godt med, er det fordelagtigt at anskaffe dig et praktisk bord.

Eksempelvis dette fra by Wirth, som både er smukt og praktisk. Bordets ben kan nemlig afmonteres, så hele understellet kan slås sammen - dette giver dig mulighed for at have et kontorbord, som man hurtigt kan gemme væk igen.

Bordet har også en anden funktion. Det er nemlig muligt at "gemme" sine opladerledninger til mobilen eller computeren væk, så bordet ikke drukner i ledninger - og dét er smart!

by Wirth
© by Wirth
by Wirth
© by Wirth

Tip 2: Indret op og ikke hen

En af de mest funktionelle måder at indrette på er ved at tænke i kubikmeter frem for kvadratmeter.

Inddrag loftet ved at lade dine planter hænge. På den måde skaber du mere plads på gulv, kommoder eller hvor du ellers plejer at lade dine planter stå. Denne keramiske hængepotte er fra Nordal og koster 219 kr.

Et flot og enkelt tøjstativ fra Ferm Living, der både er funktionel og dekorativ. Med dette hængende tøjstativ kan du få rummet til at syne større, idet du får mere synlig gulvplads - perfekt til en studiebolig! Tøjstativet koster 1.499 kr. og der medfølger forlængede stænger, så du selv kan justere, hvor højt eller lavt den skal hænge.

LÆS OGSÅ: IKEAs 8 bedste råd til dig der bor småt.

Nordal hænge urtepotte
© Nordal
Hængende tøjstativ Ferm Living
© Ferm Living

Tip 3: Gem dine ting smukt og praktisk

Det kan være svært at opbevare og gemme sine kæreste ejendele, når pladsen er trang. Her er det fordelagtigt at udnytte pladsen under sengen, hvor der sagtens kan ligge en sengeskuffe og gemme på mange ting, som ellers bare fylder. Sengeskuffen på billedet er fra IKEA og koster 349 kr.

Du kan også gemme dine ting og sager i praktiske opbevaringsposer, som disse fra Notre Dame, der koster 69 kr. stk. Lad disse stå på kommoden, hvor de danner en fin indretningsdetalje - her er de ikke blot praktiske, men også smukke.

IKEA og Notre Dame
© IKEA & Notre Dame

Tip 4: Opdel rummet i zoner

Kunne du godt tænke dig en to-værelses i dit et-værelses? Det lyder måske skørt, men det kan lade sig gøre. Med rumdeler, ligesom disse, skaber du to rum i ét. Rumdeleren fra IKEA er både smuk og rustik. Og med sine nyttige funktioner, bliver denne ligeledes praktisk at have i rummet. Denne koster 899 kr.

Rumdeleren fra Urban Outfitters kan, med sit dekorative udseende skabe endnu et rum. Denne fås også i andre farver og mønstre, og koster $499.00.

IKEA rumdeler
© IKEA
Rumdeler fra Urban Outfitters
© Urban Outfitters

Tip 5: Gør som Marie Kondo

Studieboligen kan nemt komme til at se rodet ud, hvis man prøver at få mange ting til at fylde på lidt plads.

I følge Marie Kondo, som du formentlig kender fra Netflix's serie 'Tidying up with Marie Kondo', er det præcis dét, du skal undgå. Hun guider dig til, hvordan du får ryddet op, så du skaber mere ro og mere luft i dit hjem.

Et af hendes råd går ud på kun at beholde de ting, der giver dig glæde. Gør selve oprydningen til noget positivt, ved at fokusere på at vælge til fremfor at vælge fra.

Vil du gerne have flere råd til, hvordan du får ryddet ud i dit hjem? Her er indretningsguru Marie Kondos 5 bedste tips til oprydning.

Marie Kondo
© Netflix