Nye opbevaringsmuligheder
Efterårsnyhederne fra IKEA er inspireret af hollandske guldaldermalerier - stilen er traditionel og farverne er holdt i naturlige, varme farver som mørkegrøn og terracotta-farver, som er spået til at være én af Årets farver 2021.
Dette efterår lancerer de to helt nye serier: HAUGA og IDANÄS. Begge i rolige, varme farver og med et fokus på smart opbevaring. I IDANÄS-serien finder vi blandt andet fine skabe, der er perfekte som klædeskab eller til opbevaring af eksempelvis håndklæder og sengetøj.
HAUGA-serien giver dig fleksibel opbevaring for alle pengene. Serien lanceres i en tidløs grå, kombinerer åbne og aflukkede opbevaringsløsninger og kan bruges i alle hjemmets rum.
Elementerne fra HAUGA-serien kan deles op og bruges forskellige steder i bolig - som eksempelvis tv-bord, garderobe eller kommode, men kan også sættes sammen til ét stort mediemøbel eller bruges samlet til opbevaring i køkkenet.
Nyhederne kommer i handlen fra d. 1. oktober.