
IKEA-bestseller lanceres i helt ny variant
IKEA kan bryste sig af utallige møbler, der er kendt og elsket over hele verden. Med til møblerne følger bare også den famøse 'Ikea-test'. Den er dog snart fortid for bestselleren 'Pax'.
Af — 04. september 2024Har du nogensinde samlet et Pax-garderobeskab fra Ikea, har du helt sikkert erfaret, at det kræver en god portion tålmodighed, præcision og noget nær en projektleders overblik at nå i mål.
Og du ved, at det tager (langt) mere end 9 minutter.
Men det er snart fortid.
For nu har møbelgiganten nemlig lanceret en Pax-2.0-version, der har til formål at lette processen med at samle skabet – og flytte det rundt.
Det skriver woman.dk.
Ifølge Woman.dk er den nye variant allerede på markedet i USA, men du skal vente til juli 2025, før du kan købe det i Danmark.
I USA har en kunde dog allerede testet metoden, og det tog altså ikke mere end 9 minutter at samle Pax-skabet.
Det tyder på, at den nye variant bliver en noget nemmere Ikea-test end den nuværende.