Det kan sommetider være svært at finde opbevaringsmøbler og løsninger, som passer ind i det moderne og designbevidste hjem. Ofte har vi brug for at kunne rydde mange ting af vejen, så der ikke virker rodet i boligens rum, men det er ikke altid ligetil at finde det ideelle møbel, som samtidig passer ind i stilen.
Drømmer du om at kunne gemme dine ting væk i et stilfuldt møbel, som giver din indretning noget ekstra, er der godt nyt. Der findes nemlig to kvalitetsrige opbevaringsmøbler fra Naver Collection, som både er stilfulde, i høj kvalitet og er enormt rummelige, uden de tager alt for meget plads.
1. Den elegante kommode
Kommoder er perfekte, når du har brug for at gemme både store og små ting af vejen. Det er særligt oplagt med en kommode, der er mere lukket til sammenlignet med eksempelvis en åben reol, som kan give et mere rodet look.
Naver Collection står bag kommodeserien AK 2405-2430, som kombinerer smart opbevaring med smukt design. Kommodens afrundede kanter gør den visuelt flot fra alle sider, og de høje point ben giver møblet et let og elegant udtryk. Udover at designmøblet bidrager æstetisk til hjemmet, er det oplagt til at pladsoptimere og skabe orden, da der er god plads til opbevaring. Kommoden kan tilpasses din personlige stil, da serien består af møbler i flere forskellige designs, størrelser og med varierende antal af skuffer, ligesom de fås i flere træsorter som eg, ask og valnød.
2. Det rummelige barskab, der giver kant
En anden måde at pladsoptimere på er ved at udnytte et barskab som opbevaring. I stedet for at have et rodet barbord eller at cocktailsæt, stel og flasker hober sig op i køkkenet, kan den ideelle løsning være et stilfuldt barskab, der bidrager æstetisk.
Barskabet AK 1365 fra Naver Collection er et elegant og eksklusivt skab, som med sine mål (72x35x71 cm) passer ind de fleste steder i hjemmet. Det kan oplagt bidrage æstetisk til stuen eller spisestuen, hvor det kan indbyde til hyggelige stunder, mens det rummelige barskab samtidig kan sørge for at gemme mange ting af vejen. Bag jalousilågerne er skabet delt af en matteret flytbar glashylde, som står i et flot samspil med den x-formede sokkel i rustfrit stål. Når jalousilågerne omfavner skabet, skabes der kontrast mellem træets varme glød og det dekorative stel.
Om designerne bag serien
Det er designerne Nissen & Gehl MDD, som står bag begge møbelserier. De har i en årrække udviklet og designet størstedelen af produkterne til Naver Collection, hvor de har haft fokus på at nytænke dansk design.
Ebbe Gehl beskriver her formålet med møblerne: ”Dansk design og fine håndværkstraditioner er det fundament, Naver Collection er bygget på. Træets smukke overflade og unikke egenskaber er kernen i designprocessen. En proces, hvor visioner, materialer og funktion bliver samlet i et æstetisk og unikt designudtryk, hvor træets fine struktur fremhæves”.
Du kan se flere produkter fra Naver Collection her.