Grand Relation
© Grand Relation

Guide: Skab en ny stemning i dit hjem med disse 6 farver

BO BEDRE har taget en snak med farveeksperten Patrick O’Donnell, der er international brandambassadør for farvebrandet Farrow & Ball. Han har udvalgt 6 farver, der kan sætte et præg på hjemmets stemning og humør - se dem her.

Skab en ny stemning i hjemmet

– Farvepsykologi kan være et kompliceret emne, men der er nogle få basale principper, der kan hjælpe dig med at styre i den rigtige retning, uanset om du prøver at skabe de perfekte omgivelser eller ønsker at skabe et særligt sted, der skal sætte gang i bestemte følelser, siger Patrick O’Donnell, international brandambassadør for farvebrandet Farrow & Ball.

For at illustrere disse principper har Patrick delt et udvalg af basale grønne farver, harmoniske blå toner og beroligende bløde nuancer fra kollektionen Farrow & Ball Curated by Liberty, sammen med anbefalinger til, hvordan de kan bruges på en måde, der bedst mulig udnytter deres humør- og stemningsskabende egenskaber.

Grønne nuancer
© Grand Relation
Grønne nuancer
© Grand Relation

Grønne nuancer

– Som den primære farve i naturen og overalt udendørs symboliserer grøn fornyelse og vækst. Denne kombination af positivitet og ro er perfekt indkapslet i den friske Suffield Green, der er et skønt valg til en indbydende entre eller stue.

Chine Green er et sublimt eksempel på den grønne farves evne til at gøre et rum - og dermed menneskene i det! - mere jordbundet. Den kan udrette mirakler i ethvert rum, du typisk bruger om aftenen, hvor du gerne vil slappe af efter en lang dag.

Blå nuancer
© Grand Relation
Blå nuancer
© Grand Relation

Blå nuancer

– Blå nuancer kan skabe mange forskellige atmosfærer afhængigt af deres intensitet og dybde. I den lysere ende kommunikerer de harmoni og ro, mens de dybere, mørkere toner udtrykker seriøsitet og intelligens.

Prøv en mørkere tone som Sloe Blue til et hjemmekontor (eller et andet rum, der også bruges som arbejdsrum). Den indeholder en god klat sort pigment, som giver den meget fylde og dybde. Rum skabt til afslapning og leg vil nyde godt af noget lidt lettere, som Berrington Blue.

Neutrale nuancer
© Grand Relation
Neutrale nuancer
© Grand Relation

Neutrale nuancer

– Hvide nuancer repræsenterer renhed, uskyld og en ny start, ligesom renlighed og klarhed, men en helt hvid fare kan føles lidt kold og klinisk. En off-white med varme røde undertoner, såsom Archive, føles meget mere beroligende, mens den samtidig er alsidig nok til at blive brugt i ethvert (eller alle!) rum i huset.

Hvis du vil have den afslappende effekt fra en neutral farve, men godt vil have lidt mere kulør, skulle du prøve Potted Shrimp. Det er en lys pink med masser af gul i basisfarven, som gør, at den føles dejligt velkendt og rar. Perfekt til ethvert rum, som virkelig skal virke indbydende.

LÆS OGSÅ