
Genialt trick: Tryl sødmen frem i den umodne ananas
Når du først har transporteret en sur ananas hjem fra butikken, er der ikke meget at gøre. Og dog. Vi har fundet et trick, som virker. Operation lynmodning af ananas!
AfOperation lynmodning af ananas!
I det øjeblik en ananas plukkes, modner den ikke naturligt længere. Hvis den snuppes en anelse for tidligt, kan du risikere at få en hvidlig og tør frugt med hjem fra supermarkedet.
Det er nærmest umuligt at se på en ananas, om den er sød eller sur.
Men det er der råd for. På madsitet 52 Food har vi fundet dette tip, som i den grad kan anbefales – under alle omstændigheder er det et forsøg, som er bedre end at smide ananassen ud.
Sådan gør du:
- Skær toppen af frugten
- Placér ananassen på en tallerken med snitfladen nedad
- Dæk den med stanniol eller film og lad den stå i køleskabet i 2-3 dage
Ananassen får ekstra sødme, fordi den modne del trænger ud i resten af frugten, når toppen skæres af. Processen tager dog de nævnte 2-3 dage.