En farverig trend indtager dine vægge

Endelig en trend med wow-faktor, som også er praktisk.

Spejle på en helt ny måde

Farverige spejle er begyndt at vise sig i alle afskygninger i de nordiske hjem. Og det med god grund. De farverige refleksioner kan nemlig pifte enhver indretning op og tilføre masser af personlighed.

Brug et farvet spejl som en del af din billedvæg, hæng det i entréen eller på det klassiske, hvide badeværelse, hvor det i den grad vil tilføre noget unikt. Mulighederne er mange, og vi inspirerer dig her til en række af de smukke, farvede spejle.

Spejl i en smuk rosaguld farve
© House Doctor

Det perfekte pyntespejl

Danske House Doctor har designet dette fine, runde spejl i en varm rosaguld farve. Med dets 50 cm. i diameter passer spejlet perfekt som pyntespejl i entréen eller makeup-spejl i soveværelset, og den gyldne farve sørger samtidig for, at spejlet fungerer som et dekorativt og farverigt element i indretningen.

Spejl fra House Doctor, find der her.

Find flere runde spejle og makeupspejle på vores liste over badeværelsesspejle.

Grafisk og farvet spejl
© Glas Italia

Et grafisk tvist

Lad dette spejl tilføre kant til din indretning med dets grafiske linjer og anderledes farvekombinationer. Spejlet er sammensat af flere forskellige spejle, som har individuelle farver, former og størrelser, og tilsammen udgør de et unikt og ganske særpræget spejl.

Lad det farverige spejl fungere som både spejl og kunstværk på en bar væg eller kombiner det med andre kunstværker i samme farvetoner for at skabe en flot helhed.

Gli specchi di dioniso 04 spejl fra Glas Italia, 12.300 kr., fundet hos CasaShop.

Elegant guldfarvet spejl
© Peter Boy Design

Lille, enkelt og elegant

Dette spejl fra Peter Boy Design er ganske enkelt og minimalistisk i designet. Den svage guldfarve, den elegante, nordiske læderstrop og den lille størrelse gør spejlet perfekt til de lyse, skandinaviske hjem.

Spejlet kan med fordel bruges som en del af en billedvæg, hvor særligt den varme, gyldne farve vil skille sig ud.

D38 spejl, 375 kr., Peter Boy Design.

LÆS OGSÅ, hvordan du kan bruge dit spejl som del i en smuk og elegant billedvæg.

Unikt og farverigt spejl formet som et øje
© Reflections Copenhagen

Det rene kunstværk

Eye of the tiger hedder dette unikke spejl fra Reflections Copenhagen. Udover dets funktion som spejl, må det siges at være et kunstværk i sig selv.

De forskellige farver, former og felter giver spejlet en smuk dybde og vil med garanti reflektere sollyset på fineste vis i dit hjem.

Eye of the tiger mirror, 7.400 kr., Reflections Copenhagen - find det her.

Flotte farvede spejle fra Hübsch
© Hübsch
Smukt tofarvet spejl
© Hübsch

Nye farverige refleksioner

Det danske brand, Hübsch, har netop lanceret en række forskellige spejle, herunder disse tre farverige varianter.

Særligt det ovale, blå spejl, som du tilmed kan kombinere med en grøn plante, skiller sig ud fra mængden og vil med garanti være blikfang i din indretning.

Også det tofarvede spejl, som er sat sammen af rosaguld og almindeligt spejlglas, har noget ganske særligt over sig og kan bruges som spejl såvel som et kunstnerisk og farverigt element i indretningen.

Find Hübschs forskellige spejle her.

LÆS OGSÅ