Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Fra vaskekælder til funktionelt badeværelse

Arkitekten giver sit bud på, hvordan familiens gamle vaskekælder indrettes og i standsættes til et praktisk badeværelse.

Hej Lone,

Vi vil gerne have et bud på en god og praktisk indretning af vores gamle vaskekælder.

Vi kunne godt bruge et bad mere, da vi er fire, der dyrker sport og det andet bad i øvrigt er temmelig betrængt til daglig, når vi alle skal afsted om morgenen.

Der er en masse rør i venstre hjørne samt vandvarmer og afløb og så er husets skorsten til højre bag døren, da fyrrummet ligger der ved siden af.

Vi ønsker os bademulighed, meget gerne et toilet og så vaskemaskine og tumbler og plads til vasketøjet.

Vh. familien Hansen.

Hej familien Hansen,

Med udgangspunkt i rummets mål, så vil jeg anbringe jeres nye bruseniche til højre for vinduet, da der er god plads her til en niche der kan blive 90 cm dyb og 100 cm bred.

Stiplingen antyder placering af glasvæg og dør hvis I gerne vil have det fremfor et forhæng.

Imellem brusevæggen og skorstenen er der plads til et 100 cm bredt højskab, som I kan indrette med plads i bunden til to vasketøjsbeholdere, en til hvid vask og en til kulørt. Oven over dem hylder til vaskemidler, osv.

Overfor på modsatte væg skal der jo indrettes omkring vandvarmeren og gulvafløbet, så her kan I placere jeres nye væghængte toilet som vist med en cisternekasse og
en høj blændplade som skjuler rørene, men så der er fri adgang til afløbet neden under vandbeholderen.

Der er god plads udfor resten af væggen til jeres vaskemaskine, tumbler og et vaskeskab.

Jeg tænker nemlig at det er mere praktisk med god bordpladeplads til tøjsammenlægning fremfor at have endnu et højskab med maskinerne ovenpå hinanden, og derfor er vasken placeret ude til siden fremfor i midten.

Gør plads bagved skab og maskiner til rørføringen, hvilket giver en god bordpladedybde på cirka 65 cm.

Over vasken et godt spejl med belysning og måske hylder eller et skab over tumbleren, så der bliver nogen opbevaring men stadig god luft omkring tingene.

Gulvvarme vil jo være fantastisk og så evt. en håndklædetørrer under det højtsiddende vindue.

Vh. Lone

© Lone Barslund

Relaterede Artikler